Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 14.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: Canal 9 og Discovery+
Hashtag: #fcmob #sldk
Holdnyt:
FC Midtjylland
FC Midtjylland smed to føringer i mandagens udekamp mod Silkeborg, og dermed er Thomas Thomasbergs tropper stadig ikke sikre på at snuppe den syvendeplads, der giver en playoff-kamp om at komme med i Conference League-kvalifikationen.
Uafgjort mod OB vil være nok i sidste runde, hvor et nederlag til gengæld vil være endnu en fiasko i en generelt meget skuffende sæson for FC Midtjylland.
Lørdagens kamp kan potentielt også blive Gustav Isaksens sidste i Superligaen i denne omgang, idet FC Midtjylland-stjernen forventes at blive solgt til sommer. Isaksen ligger til at blive Superliga-topscorer, idet han har scoret 17 mål, mens Patrick Mortensen har nettet 15 gange.
FC Midtjylland må undvære Paulinho, der sidder ude med karantæne, og brasilianeren er blevet erstattet af den mulige debutant Jamiu Musbaudeen
Henrik Dalsgaard, Joel Andersson, Emam Ashour og Edward Chilufya sidder ude med skader.
OB
Andreas Alms mandskab kom stærkt tilbage i sidste uges hjemmekamp mod AC Horsens, hvor Emmanuel Sabbis to scoringer sikrede OB en vigtig 2-1-sejr.
Dermed holder fynboerne liv i Europa-drømmen, hvor man med en sejr over FC Midtjylland kan sikre sig den europæiske playoff-kamp mod nummer fire fra Mesterskabsspillet.
Den seneste tids gode resultater kan i høj grad tilskrives Emmanuel Sabbi, idet amerikaneren nu har scoret fem mål i OB's seneste fem Superliga-kampe.
Andreas Alm må undvære Yankuba Minteh mod FC Midtjylland, idet OB er i gang med at sælge den unge profil til Newcastle.
Derudover er OB også uden Jørgen Skjelvik, Kenneth Zohore, Mihajlo Ivancevic, Naatan Skytta og Musa Jawara.
Bashkim Kadrii er til gengæld tilbage i truppen.
Karantæner:
FC Midtjylland: Paulinho
OB: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (4-4-2): Lossl - Thychosen, Gartenmann, Juninho, Bak - Sørensen, Martinez, Gigovic, Olsson - Isaksen, Brumado
OB (4-2-3-1): Hansen - Mickelson, Slotsager, Tverskov, Adelgaard - Mustafic, Manneh - Tongya, Frøkjær-Jensen, Breum - Sabbi
Dom:
FC Midtjylland er svag favorit, men OB har også gjort det fint i slutspillet, hvor man er ubesejret i de seneste otte kampe. Buddet herfra lyder på 1-1, hvilket sikrer FC Midtjylland den vigtige syvendeplads.
Tidligere indbyrdes opgør, fom og tabel: