Optakt: FC København - FC Nordsjælland
Illustration
Superliga

Optakt: FC København - FC Nordsjælland

De danske mestre fra København tager imod de danske sølvindere fra Nordsjælland i runde 14 af Superligaen. 

Status:
Efter en skuffende start er FC København kommet i gang igen i Superligaen med 10 point i de seneste fem kampe. De danske mestre fik en dårlig start på sæsonen, men efter Ståle Solbakkens tilbagevenden ser det lysere og lysere ud for storklubben. 

Senest har FCK slået OB ud af pokalturneringen onsdag, og holdet er desuden ubesejret i tre kampe i træk i Superligaen. FCK er i øjeblikket på en syvendeplads med syv point op til førstepladsen, som er det altoverskyggende mål. Udover DBU Pokalen og Superligaen skal københavnerne dog også fokusere på Champions League, hvor Galatasaray venter på tirsdag.

FC Nordsjælland er også startet dårligt ud i Superligaen i år, og er lige nu under nedrykningsstregen med kun 15 point i 13 kampe, og en negativ målscore. Dog er FCN kommet ind i en bedre stime og har ligesom FCK hentet 10 point i de seneste fem kampe, og er ubesejret i fire kampe i træk i Superligaen. 

Med stærke præstationer af blandt andre Pascal Gregor og Lasse Petry (begge på Månedens Hold i Superligaen denne måned) er FCN begyndt at ligne et stærkt hold igen, og det ser ud til at Kasper Hjulmand for alvor har fået styr på mandskabet. 

Derfor ser det ud til at vi får en spænende kamp mellem sidste års nummer et og to i Superligaen.

Form:
FC København: V-T-V-V-U
FC Nordsjælland: T-V-U-V-V 

Dom:
FCK og FCN har begge haft en dårlig start, men er kommet på rette spor igen. Begge hold skal forsøge at samle så mange point som muligt inden vinterpausen, men FCN er med sølle tre point på fremmed græs det dårligste udebanehold i Superligaen. FCK har til gengæld kun tabt en kamp i Parken denne sæson, og klubben har hentet 12 point hjemme. Og oven på en god offensiv kamp onsdag mod OB, og en Cesar Santin med selvtillid er FCK inde i et godt flow. 2-1 til FCK.

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Wiland - Jacobsen, Mellberg, Sigurdsson, Bengtson - Gislason, Delaney, Claudemir, Jørgensen - Santin, Braaten

Skader: Ingen
Karantæne: Ingen

FC Nordsjælland (4-3-3): Hansen - Stryger, Gregor, Jakobsen, Mtilliga - Stokholm, Petry, Vingaard - Ticinovic, Christiansen, John

Skader: Bech, Aynaoglu, Sise, Laudrup, Christensen 

Karantæner: Ingen

På TV: Canal 9, lørdag klokken 15:00