Optakt: Brøndby IF - AC Horsens
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: Brøndby IF - AC Horsens

Efter sejre i de første to runder i Superligaen venter nu en helt anden type modstander for Brøndby IF - kan klubben gøre det til alle gode gange tre?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: Canal 9
Hashtag: #sldk #bifach

Holdnyt:
Brøndby IF:
To kampe, seks point. Cheftræner Niels Frederiksen kan ikke klage over den start, han har fået på sæsonen, efter man har slået henholdsvis FC Nordsjælland og FC København. Begge sejre var på sin helt egen måde imponerende, for hjemme mod FCN var man bagud med 0-2 og vandt til sidst på et mål i tillægstiden af Sigurd Rosted, og i Parken senest var man nede 0-1, inden det vendte, og Mikael Uhre i tillægstiden gjorde det til 2-1.

De sene scoringer vidner naturligvis om lidt held, men det vidner også om et Brøndby-hold, der aldrig giver op.

Nu venter dog en anden modstander, og selv om AC Horsens endnu ikke har fået point i denne sæson, er klubben en farlig modstander, som Brøndby altså skal have styr på, ikke mindst fysisk.

Jens Martin Gammelby nærmer sig så småt comeback, efter han har siddet ude med en skade, men han er alligevel siet fra til kampen mod Horsens. Omvendt kan Niels Frederiksen og Brøndby glæde sig over, at både anfører Andreas Maxsø og midtbanespiller Rezan Corlu er tilbage efter overstået karantæne.

Efter Lindstrøms stærke præstation i Parken, er det dog meget muligt, at han bliver valgt til startopstillingen foran Rezan Corlu. Nyindkøbet Andrija Pavlovic er ikke med i kamptruppen og må derfor vente lidt på sin debut.

AC Horsens:
Det har været en særdeles svær start på den nye sæson for AC Horsens, men alt er heller ikke, som det plejer at være. Succesmanager Bo Henriksen er blevet erstattet af Jonas Dal, og Horsens-træneren har indledt sin tid som chef for klubben med to nederlag.

Læs også:Optakt: FC København - Piast Gliwice

Det har ikke set specielt godt ud for Horsens, der har tabt 0-3 hjemme mod Randers FC og 0-1 ude mod AaB. Jonas Dals hold mangler stadig at score i denne sæson, og samtidig har man defensivt slet ikke vist samme styrke som i tidligere sæsoner.

Til opgøret mod hjemmeholdet Brøndby er Jonas Dal uden den karantæneramte Bjarke Jacobsen, men derudover har han og Horsens en så godt som skadesfri trup til rådighed. 

Brøndby IF: Ingen
AC Horsens: Bjarke Jacobsen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Schwäbe - Rosted, Maxsø, Jung - Bruus, Vigen, Lindstrøm, Frendrup, Mensah - Uhre, Hedlund

AC Horsens (4-4-1-1): Delac - Nymann, Kiilerich, Ludwig, Lumb - Prip, Gemmer, Hansson, Thorsen - Pohl - Brock-Madsen

Profilen:
Rezan Corlu er tilbage i Brøndby efter et udviklingsmæssigt stærkt år i Lyngby. Corlu fik bygget på og vist, at han nogle særdeles gode offensive kvaliteter. Det skal han nu bygge videre på i Brøndby, som han mod AC Horsens kan få sin sæsondebut for.

Vidste du, at..:
De sidste par gange, AC Horsens har gæstet Brøndby Stadion, har den lille klub fra Østjylland taget de tre point. Begge gange med sejre på 2-1.

Læs også:FCK-koryfæ om Jan Bech Andersen: Opfører sig som en 14-årig knægt

Dom:
Med tanke på AC Horsens' svage start på sæsonen i Superligaen er Brøndby storfavorit til opgøret. Mens BIF har seks point efter to kampe, mangler Horsens fortsat at score og få et point.

Det er ikke blevet nemmere for udeholdet af, at den dygtige midtbanespiller Bjarke Jacobsen sidder ude med karantæne.

Vi tror på, at hjemmeholdet kommer fra kampen med tre nye point. 2-0 til Brøndby.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Analyse: Har FC København overtaget FC Midtjyllands problemer?

Læs også:Zeca vil tilbage på sporet: Sejre er den eneste medicin

Læs også:Ny BIF-angriber ude af form: Vi regner med ham efter landskamppausen