Optakt: Brøndby IF - AaB
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: Brøndby IF - AaB

Der venter et opgør mellem to hold, der defensivt har vist meget lovende takter på det seneste.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Slutspil: Mesterskabsspillet
På TV: Canal 9
Hashtag: #bifaab #sldk

Holdnyt:
Brøndby IF:
De kommer ikke til at hente AGF på tredjepladsen, og derfor handler det for Niels Frederiksens tropper om at sikre fjerdepladsen i dansk fodbolds bedste række. AaB er lige nu farligste konkurrent, så kan BIF vinde kampen, vil man have sikret fjerdepladsen, hvis FCN ikke vinder.

Klubben har vist ganske fine takter senest, selv om man har været uden både Simon Hedlund og Samuel Mraz, der har siddet ude på grund af coronavirus.

De seneste to kampe er endt 4-0 hjemme mod FC Nordsjælland og 0-0 ude mod FC København.

Sigurd Rosted er ude af opgøret mod AaB - han sidder over med karantæne, mens man har til gengæld Mraz og Hedlund tilbage. Jens Martin Gammelby har været ude af de sidste par kampe med en skade, og det er han fortsat. Josip Radosevic er også på skadeslisten. 

AaB:
Efter nordjyderne tabte pokalfinalen og missede sæsonens store mål har man på en eller anden måde løftet sig. 10 point er det blevet til i de sidste fire Superliga-kampe, og Jacob Friis' mandskab har lukket bare et enkelt mål ind.

AaB er tilmed uden talismanden Lucas Andersen, og fordi nogle af de offensive spillere har gjort det glimrende, er en spiller som Kasper Kusk blevet henvist til bænken for tiden.

Nordjyderne går ind til opgøret mod Brøndby med en drøm om fjerdepladsen. Der er fire point mellem BIF og AaB, så Aalborg-klubben skal vinde opgøret for at have en mulighed i de sidste par runder.

AaB er til kampen fortsat uden anfører Lucas Andersen og Frederik Børsting. Sidstnævnte blev skadet ved lørdagens træning. 

Karantæne:
Brøndby IF: Sigurd Rosted
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Schwäbe - Hermannsson, Maxsø, Jung - Bruus, Frendrup, Vigen, Tibbling, Mensah - Hedlund, Uhre

AaB (3-4-3): Rinne - Okore, Thelander, Ross - Pallesen, Fossum, Kakeeto, Ahlmann - van Weert, Olsen, Kusk

Profilen:
Unge Morten Frendrup bliver bedre og bedre for Brøndby IF. Midtbanespilleren har vist sine takter for de blå-gule og er ved at blive en af de sikre kort i Niels Frederiksens startopstilling.

Vidste du, at..:
Kamil Wilczek er fortsat topscorer i Superligaen. Den tidligere Brøndby-angriber har scoret 17 gange i sæsonen, hvor der resterer tre runder. Nummer to på topscorerlisten hedder Patrick Mortensen, mens Ronnie Schwartz er tre. De to er henholdsvis en og to scoringer efter Wilczek.

Dom:
Det er to hold, som man normalt husker som mandskaber, der vil frem og lave mål, men faktisk er det defensivt, at de to hold har præsteret på det seneste. Begge hold har arbejdet med at blive stærkere til at holde modstanderne fra at score, og det arbejde har båret frugt.

Derfor er det heller ikke sikkert, at søndagens opgør bliver målrigt.

Vi tror dog, at der bliver et par mål at lune sig på. 1-1 ender det i opgøret mellem Brøndby og AaB.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Absalonsen om forlængelse: Har vist, at jeg kan være med endnu

Læs også:Vejle Boldklub-ejer: Jeg vil vinde titler og i Champions League

Læs også:Medie: SønderjyskE forlænger med Johan Absalonsen

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Superligaens bedste: Casper Højer udfordrer Damsgaard