Optakt: AaB - AGF
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: AaB - AGF

AaB's offensive problemer møder AGF's defensive kvaler. Vi ser nærmere på søndagens traditionsopgør.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Aalborg Portland Park, Aalborg
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: Canal 9
Hashtag: #aabagf #sldk

Holdnyt:
AaB:
AaB har ambitioner om top 6, og når det er tilfældet, er fire point fra sæsonens tre første kampe ikke meget. Især med tanke på, at modstanderne – Lyngby, Horsens og SønderjyskE – alle tilhørte den nedre halvdel af ligaen i seneste sæson.

Særligt det offensive udbytte har været undervældende. AaB har kun scoret to mål, selv om holdet faktisk er blandt dem, der har skabt flest chancer i ligaen. Cheftræner Jacob Friis har selv erkendt, at holdet burde have scoret mere, men han noterede sig, at spillerne trods alt kom til chancerne i første omgang.

Friis kan også glæde sig over, at anfører Lucas Andersen har fået et par indhop på det seneste og dermed nærmer sig kampformen, efter han har siddet ude siden pokalfinalen i juli. Det er ikke til at vide, om han løser alle offensivens profiler, men han forværrer dem ikke ligefrem.

Tim Prica er tilbage fra karantæne, mens Rasmus Thelander bøvler med en skade. Også Daniel Granli og Robert Kakeeto er ukampdygtige. 

AGF:
David Nielsen siger selv, at han først og fremmest er god til at skabe en defensiv base og bygge et hold op derfra. Det er netop det, AGF’s succes under ham har været funderet på, men i denne sæson har forsvarsfundamentet slået revner.

AGF har indkasseret mål i alle sæsonens fem kampe i Superligaen og Europa League-kvalifikationen; ti i alt og altså to i snit pr. kamp. I seneste runde sad Sebastian Hausner og Niklas Backman ude med henholdsvis karantæne og en skade, og mens Hausner stadig afsoner karantæne, er det uvist, om Backman bliver klar til AaB.

Til gengæld har AGF’s offensiv leveret varen: 14 mål i fem kampe kan cheftræner Nielsen ikke være utilfreds med. Nu gælder det bare om at balancere det med færre mål i eget net.

Læs også:Grabara melder sig klar: Hvorfor ikke?

Foruden Backman sidder Kevin Diks, Gift Links og Milan Jevtovic også fortsat ude. Omvendt har klubben hentet Kamil Grabara tilbage til Århus, og han kan gøre comeback i målet.

Karantæne:
AaB: Ingen
AGF: Sebastian Hausner

Bud på startopstillinger:
AaB (3-4-3): Rinne – Ross, Pedersen, Okore – Pallesen, Fossum, Ferreira, Ahlmann – van Weert, Kusk, Andersen

AGF (4-3-3): Grabara – Munksgaard, Tingager, Juelsgård, Højer – Olsen, Poulsen, Blume – Thorsteinsson, Mortensen, Grønbæk

Profilen:
AGF har mistet Jakob Ankersen og Mustapha Bundu, mens Gift Links og Milan Jevtovic er skadet. Besætningen på kanterne er med andre ord tynd, men det har især én mand – eller rettere knægt – draget fordel af. Albert Grønbæk er startet inde i de to seneste kampe, og mod OB scorede han et flot mål. Det ligner et lille gennembrud for teenageren.

Vidste du, at..:
De to trænere, Jacob Friis og David Nielsen, står lige i deres indbyrdes regnskab. Begge har vundet fire kampe mod den anden, og ikke et eneste opgør er end uafgjort.

Dom:
For femte gang i 2020 mødes AaB og AGF, og hidtil har det giver tre sejre til førstnævnte og en enkelt til AGF. Noget tyder dog på, at gæsterne tager sejren søndag.

AGF har trods forsvarsproblemer leveret angrebsspil og effektivitet af høj klasse i denne, og det kommer til at være udslagsgivende mod AaB. Kampen ender 2-1 til AGF.

Læs også:Powerranking: FCM, BIF og AGF i top - FCK synker til bunds

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Comeback til AaB'er: Det var alt i alt en lortedag på kontoret

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:Superligaens bedste: VB-talent topper sammen med offensivprofiler