Oprejsning til tidligere AGF'er: Otte års kamp for erstatning er slut
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Oprejsning til tidligere AGF'er: Otte års kamp for erstatning er slut

Der skulle gå næsten et helt årti, før Jens Gjesing omsider kunne lægge sin fodboldkarriere bag sig.

Den tidligere AGF'er Jens Gjesing måtte i en alder af bare 26 år stille støvlerne på hylden, da han blev ramt af sin tredje korsbåndsskade i 2012.

Midtbanespilleren, der på det tidspunkt spillede i Hobro, blev efterfølgende erklæret fordboldinvalid, og herefter fulgte en årelang kamp for at få den erstatning, han følte sig berretiget til.

Og det er en kæmpe lettelse for ham, fortæller han til Spillerforeningens hjemmeside.

- Det er surrealistisk. Det var en stor forløsning. Det første, der slog mig, var, at nu er det slut. Nu er min karriere ligesom afsluttet. Det er det, der også har været frustrerende i forløbet.

Læs også:U21-landsholdet går ubesejret gennem EM-kvalifikation

- Jeg har ikke helt kunnet lægge låg på min karriere, før alt var ude, og den her sag relaterer sig i allerhøjeste grad til min fodboldkarriere, som er blevet ved med at have været åben i så mange år.

Blot en måned efter sin skade stod Jens Gjesing uden kontrakt, og dermed også muligheden for at benytte faciliteterne i Hobro til at genoptræne i. Og uden løn. Sidstnævnte påvirkede ham meget i tiden efter skaden, har han tidligere fortalt til Spillerforeningen:

- Økonomisk har det været noget af en deroute. Der er røget meget, må man sige. Havde jeg spillet i Superligaen i resten af min karriere, havde jeg næppe tjent under en million om året på det. -

- Og var jeg røget afsted til udlandet – og det behøver jo altså ikke at være Premier League eller andet på det niveau – så kan du fordoble eller tredoble det beløb. Det er selvfølgelig træls at tænke på. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at tanken ikke har strejfet mig.

Læs også:Medie: Planer om udbryderliga med danske klubber lægges på is

I dag fylder karrierestoppet ikke nær så meget, og på grund af den lange sagsbehandling omhandlende tab af erhvervsevne havde han nær glemt alt om, hvor mange penge det handlede om.

- Det er ikke et livsændrende beløb. Det er ikke fordi, der er tikket 20 millioner ind på kontoen, og at jeg nu kan leve i sus og dus. Men det præcise beløb holder jeg for mig selv.

Han erkender dog, 'at det luner at få lidt penge ind ad bagdøren', selvom det vigtigste for ham er, at sagen nu endelig er afsluttet.

Læs også:David Nielsen: Tingene kan blive afgjort i denne periode

Læs også:Ny landsholdsspiller imponerer: Vi kan få brug for ham i mange kampe

Læs også:OB-kreatør om landskampspause: Fint at få tankerne væk fra fodbolden