Sergiy Gryn fik i sidste uge ophævet sin kontrakt med Vejle Boldklub, men det blev heldigvis ikke startskuddet til en lang periode som arbejdsløs for den 26-årige offensivspiller fra Ukraine.
Han har allerede en ny klub på hånden.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Sergiy Gryn vender hjem til Ukraine, hvor han har underskrevet en kontrakt med Zorya Lugansk frem til udgangen af 2022. Zorya Lugansk spiller i landets bedste række, hvor holdet aktuelt er nummer ni efter fem kampe. I sidste sæson blev Zorya en fornem nummer tre, og i dette efterår skal klubben deltage i Europa League-gruppespillet.
26-årige Sergiy Gryn kom til Vejle Boldklub fra storklubben Shakhtar Donetsk i vinteren 2019, og han nåede at spille 39 kampe for vejlenserne, som han blandt andet var med til at bringe tilbage i Danmarks bedste række. Gryn fik også spilletid i Superliga-premieren mod AGF, men kort efter blev hans aftale altså ophævet.
Læs også:Kort efter bruddet med Vejle: Horsens henter Finnbogason hjem
Ukraineren scorede fire mål i Vejle-trøjen.
Læs også:Vejle Boldklub ophæver med Kjartan Finnbogason
Læs også:FC Porto handler i Chelsea, Liverpool og West Ham
Læs også:OB-træner jubler over Ayo Okosun: Har nogle andre kompetencer