Randers FC og Oliver Bjerrum Jensen er blevet enige om at gå hver til sit.
Midtbanespilleren var i efteråret udlejet til Afturelding på Island og har efter sin retur blot et halvt år tilbage af sin aftale med Randers FC. Men opholdet slutter nu før tid.
Det kan Tipsbladet fortælle.
I og med ophævelsen sker kort før transfervinduet smækker i, så har Oliver Bjerrum Jensen masser af muligheder for at skrive med en ny klub. Det står dog klart, at hans positive lejeophold i islandske Afturelding har gjort ham interessant på vulkanøen.
Ifølge Tipsbladets oplysninger er Afturelding og Vestri interesseret i den 21-årige midtbanespiller, hvor førsnævnte dog er længst fremme i kampen om danskerens underskrift.
Man han står selvsagt med gode kort på hånden i forhold til af vælge sit næste skridt med omhu efter ophævelsen.
Den alsidige midtbanemand har noteret sig for én Superliga-optræden i løbet af sin tid i Randers FC, som han kom til fra akademiet i FC Midtjylland i 2018.
I Afturelding viste Oliver Bjerrum Jensen dog prøver på sit potentiale, da han her var en stor profil og optrådte fra start i alle sine 25 ligaoptrædener. Man nåede også hele vejen til oprykningsspillet, hvor blev slået på målstregen af Vestri.
Fire scoringer bidrog Oliver Bjerrum Jensen med i Afturelding, der altså spiller i den næstbedste islandske række i den kommende sæson.