Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Vejle henter angriber i Levante

Raphael Dwamena skifter La Liga-klubben Levante ud med Vejle Boldklub.

Der er gang i svingdøren i Vejle Boldklub denne torsdag, og nu kan Superliga-oprykkerne præsentere dagens andet indkøb. Denne gang er det 24-årige Raphael Dwamena, der skifter til klubben fra Nørreskoven.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Tidligere på torsdagen skrev iranske Saeid Ezatolahi under på en treårig aftale med Vejle, mens Adam Jakobsen blev udlejet til Kolding i NordicBet Ligaen. Nu er aftalen med Dwamena så faldet på plads, og det glæder teknisk chef Jacob Krüger.

Læs også:Officielt: Vejle Boldklub henter iransk landsholdsspiller

- Raphael Dwamena er en fysisk stærk angriber, der både har fart og en god teknik. Det er en spiller, vi tror på kan bidrage til at sikre os en god sæson i Superligaen. Raphael bliver et godt supplement til vores offensiv. Han kommer til klubben efter en succesfuld genoptræning og er klar til at byde sig ind med samme. Det til trods, så er der brugt den nødvendige tid til at sikre, at spilleren er fit for fight.

Dwamena, der i sidste sæson var udlejet til Real Zaragoza, blev lokket til Danmark, fordi Vejle kunne præsentere et spændende projekt for ham.

- Jeg er blevet vist et projekt, der allerede på få år har vist sig stærkt. Det projekt og klubbens store mission om at sikre sig overlevelse i 3F Superligaen vil og kan jeg bidrage til. Jeg kommer til klubben i en god fysisk forfatning og ser frem til at lære mine nye holdkammerater at kende.

Læs også:Avis: Tim Sparv rykker til Grækenland

- Jeg vil vise klubbens fans, at jeg kommer med den klare ambition om at gøre en forskel og sætte et aftryk. Samtidig oplevede jeg under mit første besøg en smuk by, hvor omgivelserne må være nogle af de smukkeste i det her land. Jeg ser frem til at give mit bedste og alt for klubben.

Dwamena får trøje nummer 8 i Vejle Boldklub.

Læs også:Medie: Danske klubber følger Mike Jensen

Læs også:Vejle Boldklub sender angriber til Kolding IF

Læs også:Europa League-optakt: Sevilla - Inter