Officielt: Vejle Boldklub køber dansk profil
Foto: Vejle Boldklub
Superliga

Officielt: Vejle Boldklub køber dansk profil

Vejle Boldklub køber U21-landsholdsemnet Lukas Engel i Fremad Amager.

Vejle Boldklub henter Lukas Engel, der sidste år var inde omkring det danske U21-landshold. Vejlenserne har købt 22-årige Engel i Fremad Amager, der spiller i landets næstbedste række.

Lukas Engel har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2024 med Vejle Boldklub.

- Lukas har allerede vist mange eksempler på sine færdigheder i 1. division, og det i sådan en grad, at han er blevet en del af U21-landsholdet. Samtidig er det en spiller, der både besidder de tekniske kvaliteter, som vi i Vejle Boldklub er kendt for, og dernæst passer perfekt ind i klubbens strategi omkring videreudvikling af spillere, siger teknisk chef Jacob Krüger og tilføjer:

- Vi tror på, at Lukas kan udvikle sig til at blive en stærk profil for os, og med sine kun 22 år, er der også mulighed for, at Vejle Boldklub senere kan profitere af samme udvikling. Lukas er en spiller, der både kan begå sig som back, kant og samtidig har nogle klare offensive forcer. Det giver nogle flere muligheder i vores spil. Jeg er glad for denne aftale og dialogen med Fremad Amager. 

Lukas Engel er glad for skiftet til Vejle Boldklub og dermed skridtet op i Danmarks bedste række.

- Vejle Boldklub er en stor klub, og jeg er både glad for og stolt over at skrive under med VB. Det er en klub, som jeg kender til fra opholdet i NordicBet Ligaen, men det er også en klub, der hører til fast i 3F Superligaen. Det ser jeg frem til at kunne bidrage til sammen med mine nye holdkammerater, siger Engel.

- Vejle Boldklub har en stor fanbase, og så snart der bliver åbnet op for tilskuere, så ser jeg frem til at spille for dem. Jeg ved, at Vejle Boldklub kan udvikle mig endnu mere som fodboldspiller i klubbens professionelle setup. Samtidig vil jeg gerne takke Fremad Amager for tiden der og den opbakning, som jeg altid har fået i Sundby Idrætspark. Jeg glæder mig til at trække den røde trøje over hovedet og spille 3F Superliga-fodbold. 

Lukas Engel overtager Raphael Dwamenas nummer otte i Vejle Boldklub. 

Læs også:Ny kroat er kommet til Vejle: Derfor er Danmark interessant

Læs også:David Nielsen før forårspremiere: Der er stadig en del spørgsmål

Læs også:Forlader Danmark efter syv år: Stopper klar for portugisisk klub

Læs også:Reims-boss udpeger FCM som en del af årsagen: Derfor udlejer vi til Vejle

Læs også:Officielt: Vejle henter ung franskmand