Officielt: Vejle Boldklub henter iransk landsholdsspiller
Foto: Vejle Boldklub
Superliga

Officielt: Vejle Boldklub henter iransk landsholdsspiller

Superliga-oprykkerne fra Vejle Boldklub har sommerens anden forstærkning på plads

Vejle Boldklub hentede tidligere i transfervinduet den svenske midtstopper Alexander Milosevic, og nu er Superliga-oprykkerne klar med sommerens anden forstærkning.

Vejle har hentet den irananske landsholdsspiller Saeid Ezatolahi i den russiske klub FK Rostov. Saeid Ezatolahi er 23 år og central midtbanespiller, og han har underskrevet en treårig aftale med jyderne.

- Vi havde Saeid som en prioritet i dette vindue. Han er en spiller som har nogle klare og markante kvaliteter, vi tror på, Vejle Boldklub kan dyrke, udvikle og profitere af i 3F Superligaen. Jeg ser Saeid Ezatolahi som en forstærkning og som en klog spiller, der vil stemple ind i 3F Superligaen med det samme. Samtidig har Saeid en alder, hvor potentialet også kan forløses til gavn for Vejle Boldklubs strategi, siger teknisk chef i VB, Jacob Krüger, til klubbens hjemmeside.

Læs også:Vejle tester tidligere HB Køge-spiller

Midtbanespilleren står noteret for 28 landskampe for Iran og en enkelt scoring - den scoring gjorde ham til den yngste målscorer i iransk landsholdshistorie. Ved VM i 2018 startede han inde for Iran i gruppekampene mod Spanien og Portugal.

Nu ser han frem til at tørne ud for Vejle Boldklub.

- Vejle Boldklub har udvist stor interesse, og jeg vil spille for en klub, der tror på mine kvaliteter og ser mig som en vigtig brik på holdet. Så det vil jeg vise over for mine holdkammerater og klubbens fans. Samtidig ved jeg, at klubben har et stærkt udviklingsmiljø og en træner, der vil teknisk fodbold. Så jeg ser frem til at vise mit værd i den røde trøje og gøre mig fortjent til den respekt, som gode fodboldkampe aftvinger, siger Saeid Ezatolahi.

Læs også:Missede afgørende Vejle-kampe efter skalle: Det ærgrer mig stadig

Iraneren har foruden Rostov tidligere tørnet ud for klubber som Eupen, Reading og storklubben Atletico Madrid, hvor han var en del af U19-mandskabet.

Han træner med sine nye holdkammerater i Vejle for første gang i dag. 

Læs også:Medie: Svenske mestre henter tidligere Brøndby-spiller

Læs også:Ronnie Schwartz tilbage i FCM-truppen til generalprøve

Læs også:Prøvespiller sikrede Hobro-sejr over Vejle Boldklub

Læs også:Superliga-rettighedshaver har fundet Joachim Boldsens afløser