Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: OB præsenterer Troels Bech

OB har nu officielt præsenteret Troels Bech som klubbens nye sportsdirektør.

OB sagde tidligere mandag farvel til sportsdirektør Björn Wesström, og som Tipsbladet også efterfølgende kunne afsløre, bliver klubmanden Troels Bech hans afløser.

Det har OB netop oplyst på et pressemøde.

57-årige Bech har tidligere været cheftræner i OB ad tre omgange, men skal nu forsøge at genrejse den fynske klub som sportsdirektør.

I denne rolle har han erfaring fra Brøndby IF, hvor han mellem 2015 og 2018 var netop sportsdirektør.

OB rykkede lørdag ud af Superligaen efter 2-1-nederlaget til Viborg FF, hvorfor Troels Bech begynder på sine nye arbejdsopgaver i NordicBet Ligaen. Han får således en nøglerolle i at føre fynboerne tilbage til den bedste danske række.

Troels Bech har desuden erfaring fra trænerjobs i klubber som AC Horsens, FC Midtjylland, Esbjerg fB og Silkeborg IF.