David Moyes tiltræder for anden gang i karrieren som ny West Ham-træner. Det har klubben netop annonceret på sin hjemmeside.
Lørdag aften blev Manuel Pellegrini fyret, da nederlaget til Leicester blev dråben, der fik bægret til at flyde over for West Ham-ledelsen.
Fyringen har været undervejs længe, og David Moyes skulle gennem længere tid have stået klar i kulissen til at overtage.
Skotten får en 18 måneders kontrakt, og han tiltræder med øjeblikkelig virkning.