Officielt: Lyngby sender højre back til norsk fodbold
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Officielt: Lyngby sender højre back til norsk fodbold

Lyngby har udlejet højre back Kasper Jørgensen til Aalesund.

Superliga-klubben Lyngby Boldklub har flere ting i ærmet i den sidste time af transfervinduet, og nu er den første ting officiel.

Klubben kan meddele, at man har udlejet højre back Kasper Jørgensen til norske Aalesund. Dermed forlader han altså klubben efter bare et år.

Lejeaftalen gælder i tre måneder og giver altså højrebacken mulighed for at få fast spilletid - noget han ville få svært ved i Lyngby.

- Kasper er en dygtig spiller, og er også en del af vores fremtidsplaner her i Lyngby. Som alle har kunnet se, så har Kasper været lidt inde og ude af holdet, så da Aalesund kom på banen med denne mulighed, valgte vi at slå til. Vi var ikke umiddelbart i markedet, men synes det er en god mulighed for Kasper til at få en større rolle og så vende tilbage efter nytår med ekstra kamptræning og ekstra erfaring til vores fælles mål om overlevelse, fortæller Birger Jørgensen

- Mit store mål er at blive en profil for Lyngby og hjælpe klubben til overlevelse i Superligaen, og derfor er lejeaftalen det perfekte match. Jeg glæder mig til gode oplevelser i Norge, og har lige nu fuldt fokus på at holde Aalesund i Eliteserien. Og så ser jeg frem til at komme tilbage til Lyngby efter nytår, fortæller Kasper Jørgensen.

Farvellet til Kasper Jørgensen betyder også, at Lyngby Boldklub har åbnet døren for Jens Martin Gammelby. Han skal angiveligt til Lyngby på en lejeaftale fra Brøndby.