Officielt: Lars Olsen er ny cheftræner i Esbjerg fB
Foto: Getty Images
Superliga

Officielt: Lars Olsen er ny cheftræner i Esbjerg fB

Lars Olsen er netop blevet præsenteret som ny cheftræner i Superliga-klubben Esbjerg fB.

Knap halvanden måned efter fyringen af John Lammers har Esbjerg fB fundet manden, der skal afløse hollænderen som cheftræner. Valget er faldet på bundrutinerede Lars Olsen, der de seneste otte år har været landstræner for Færøerne.

Lars Olsen tiltræder i Esbjerg fB med øjeblikkelig virkning og har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2022. 

Læs også:Esbjerg-anfører: Den gode følelse fra sidste sæson er næsten væk nu

- Med Lars Olsen får vi en markant trænerkapacitet ind med mange års værdifuld erfaring fra både dansk og international fodbold, og vi er glade for at have lavet en længerevarende aftale med ham. Det viser fra begge sider en stor tro på projektet i EfB, og sammen med det nuværende trænerteam skal Lars være med til at udvikle det nuværende fundament yderligere.

- Samtidig skal der sendes en tak afsted mod Færøerne, hvorfra der i processen har været vist stor fleksibilitet og forståelse, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen i en pressemeddelelse.

Læs også:Optakt: AGF - FC København

58-årige Lars Olsen har tidligere været klubtræner i Randers FC og OB, men det er efterhånden ti år siden, at den tidligere danske landsholdsspiller havde sin daglige gang i en Superliga-klub.

Det får han nu igen på den jyske vestkyst, hvor han skal forsøge at få de forsvarende bronzevindere, der aktuelt er på næstsidstepladsen, til at klatre i tabellen.

Lars Olsen debuterer som Esbjerg-træner på fredag mod AC Horsens. 

Læs også:Bedst og værst: Austin krigede forgæves for Esbjerg

Læs også:Frederiksen om Wilczek-udvisning: Han lever af vildskaben

Læs også:Hedlund forstår Randers-frustration: Hårdt med straffespark og rødt kort