Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Kjartan Finnbogason finder ny klub i Danmark

Kjartan Finnbogason har fremtiden på plads.

Kjartan Finnbogason fik søndag ophævet sin kontrakt med AC Horsens, og nu er han klar for en ny klub.

Den islandske angriber skifter til Esbjerg fB, det oplyser vestjyderne mandag formiddag.

AC Horsens-sportschef Niels Erik Søndergård fastslog søndag, at Finnbogason har fået ophævet sin aftale, så han kunne komme tilbage til Island, hvilket han havde udtrykt ønske om.

Læs også:Dansker kan være på vej væk fra Bundesliga-klub

Nu rykker han godt 120 kilometer vestpå til Esbjerg.  

- Kjartan Finnbogason er en rigtig dygtig og målfarlig angriber, som har vist, at han kan gøre en positiv forskel på højeste niveau. Der venter os et meget vigtigt forår, hvor vi i EfB jagter en oprykning til Superligaen, og vi er sikre på, at Kjartans kvaliteter bliver os en stor hjælp, når vi skal kæmpe for at indfri vores målsætninger, siger Jimmi Nagel Jacobsen, der er sportschef i Esbjerg fB.

Den islandske angriber er glad for skiftet til Esbjerg fB, hvor han har underskrevet en aftale for resten af indeværende sæson.

Læs også:Medie: Tidligere Superliga-profil snublende tæt på stort skifte

- EfB er en stor klub, som hører til i Superligaen, så da muligheden opstod for, at jeg kan spille her, kunne jeg ikke sige nej. Jeg har prøvet at rykke op flere gange tidligere i min karriere, og jeg har et mål om, at jeg sammen med mine nye holdkammerater kan opleve det igen. Det vil jeg arbejde stenhårdt for, siger Kjartan Finnbogason.

Esbjerg fB oplyser desuden, at forsvarsspilleren Noah Nurmi skifter permanent til finske FC Inter Turku, hvortil han i forvejen er udlejet. 

Læs også:Medie: Superliga-klub præsenterer tidligere Manchester City-talent mandag

Læs også:Superliga-klub præsenterer ny midtbanespiller

Læs også:FCK ophæver kontrakten med angriber