Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Johan Larsson er tilbage i Brøndby IF

Johan Larsson er netop blevet præsenteret som ny spiller i Brøndby IF.

Knap ni måneder efter, at Johan Larsson forlod Brøndby IF, er de blå-gules tidligere anfører tilbage på den københavnske vestegn.

Superliga-klubben har netop præsenteret Johan Larsson på appen "Brøndby Indefra".

Johan Larsson forlod Brøndby IF på en fri transfer ved udgangen af 2018, og kort efter skiftede han til Guingamp. Opholdet i Frankrig blev dog en sportslig katastrofe for den svenske højre back, der stort set ikke var på banen i foråret, som endte med, at klubben rykkede ned. 

I slutningen af juni fik Johan Larsson ophævet sin kontrakt med Guingamp, og der var blandt andet snak om et skifte til AGF, men i sidste ende trak de velkendte rammer i Brøndby altså mest. Svenskeren har underskrevet en kontrakt, der gælder for resten af 2019.