Officielt: FCM sælger ung midtbanemand til finske rekordmestre
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Officielt: FCM sælger ung midtbanemand til finske rekordmestre

FC Midtjylland har solgt den unge midtbanespiller Pyry Hannola til HJK Helsinki.

Pyry Hannola kom til FC Midtjylland i 2017, men den finske midtbanemand har aldrig fået et gennembrud hos Superligaens tophold, og nu vinker han farvel til den jyske hede.

FC Midtjylland oplyser, at man har solgt Pyry Hannola til HJK Helsinki i midtbanespillerens hjemland, og han tiltræder i den finske hovedstad med det samme.

Læs også:Avis: FC Midtjylland lurer på ivoriansk angriber

18-årige Hannola har spillet masser af kampe for FC Midtjyllands U-hold, og han har blandt andet optrådt i UEFA Youth League, ligesom det også er blevet til flere optrædener for reserveholdet. Han har dog aldrig opnået debut for ulvenes bedste mandskab.

- Pyry har haft en god tid i klubben, hvor han, med støtte fra sin familie, har ydet en stor indsats. Han har fornemme teknisk kvaliteter, men går en fremtid i møde med hård konkurrence på positionen som midtbanespiller. Vi er derfor glade for, at kunne sende Pyry videre til en stor klub, hvor han får muligheden for at indri sit potentiale, udtaler akademichef Flemming Broe til FCM's hjemmeside.

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Brøndby IF

HJK Helsinki er historisk den største klub i Finland og har med 29 mesterskaber rekorden for flest ligatitler. 

Læs også:Joel Kabongo kan gøre comeback for Brøndby

Læs også:Spilforslag til Superliga: FC Midtjylland klemmer Brøndby

Læs også:FCN-træner efter nederlag i Aarhus: Det var drenge mod mænd