Video : Tipsbladet
Superliga

FCK melder ud: Her er hans nye klub

FC København bekræfter på sin hjemmeside, at klubben har udlejet Paul Mukairu til tyrkiske Boluspor i den næstbedste række.

Paul Mukairu har ikke haft mange succeser i FCK. 

Nu skal kantspilleren prøve kræfter med en ny klub. 

FC København skriver på sin hjemmeside, at nigerianeren er blevet udlejet til tyrkiske Boluspor for resten af sæsonen. 

I Boluspor bliver det til et gensyn med Khouma Babarcar, der skiftede til klubben tidligere på sommeren. 

24-årige Mukairu står noteret for 25 kampe for FCK, og han kom ikke på måltavlen. 

Han har kontrakt med FCK til udgangen af 2025. 

Mukairu kom til FCK i januar 2022.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.