Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: FC Midtjylland-spiller rykker til Grækenland

FC Midtjylland udlejer midtstopperen Manjrekar James til græsk bundprop.

Manjrekar James bytter guldkampen i Danmark ud med overlevelseskamp i Grækenland. 

FC Midtjylland har således udlejet midtstopperen fra Canada til Lamia, der er på sidstepladsen i Grækenlands bedste række. Manjrekar James er blevet udlejet for resten af indeværende sæson.

Læs også:Sanneh glæder sig over gensyn med AGF'er: Betragter ham som familie

27-årige James har ikke fået ret meget spilletid i denne sæson, og derfor sendes han nu på græs i Grækenland. I Lamia bliver Manjrekar James blandt andre holdkammerat med den tidligere Randers- og AGF-spiller Elmar Bjarnason.

- James fortjener at spille mere. Han har været loyal gennem hele sin tid i FCM og gjort det godt, når han har fået chancen, men det er klart, at konkurrencen i det centrale forsvar er enorm, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen og fortsætter:

Læs også:Rigmænd indtager Superligaen: Så meget er de værd

- Lamia er en spændende mulighed, hvor James kan spille en vigtig rolle for dem i resten af sæsonen. Kontinuerlig spilletid er vigtigt for ham lige nu, så derfor er denne aftale en god løsning for alle parter.

Mens FC Midtjylland tager afsked med Manjrekar James, har de danske mestre også valgt at forlænge aftalen med en midtstopper, kan tipsbladet.dk afsløre - det kan du læse mere om her

Læs også:Officielt: AGF henter Bubacarr Sanneh

Læs også:FCM-spiller tilbage efter skadeshelvede: Det føles uvirkeligt

Læs også:FCM'er fik comeback efter to års skadeshelvede i maraton-kamp mod AaB