Video : Tipsbladet
Superliga

Scoop af Johan Lange: Henter Ross Barkley i Chelsea

Chelsea har udlejet midtbanespilleren Ross Barkley til Aston Villa.

Chelseas engelske midtbanespiller Ross Barkley udlejes i den kommende sæson til Aston Villa.

Det bekræfter begge klubber på deres respektive hjemmesider.

The Blues har forstærket sin midtbane med både Hakim Ziyech og Kai Havertz, hvilket har fortaget udsigten til spilletid for Barkley, der i forvejen havde Kanté, Loftus-Cheek, Kovacic og Jorginho at kæmpe med.

Den 26-årige englænders skifte til Villa er alligevel lidt overraskende - specielt hvis man ikke har fulgt med i rygtebørsen de seneste dage.

Barkley var nemlig en fast del af Chelsea-holdet i sæsonen i fjord, mens han op til de sidste par uger ikke har været kædet i forbindelse med andre klubber.

Ross Barkley skiftede til Chelsea fra Everton tilbage i sommeren 2018 og har sidenhen optrådt 86 gange for klubben med 11 mål og 11 assists til følge.