Brøndby IF forstærker sig med venstre backen Blas Riveros fra Paraguay. Det bekræfter Superliga-klubben mandag middag.
22-årige Blas Riveros kommer til Brøndby IF fra den schweiziske storklub FC Basel, hvor han har tilbragt de seneste fire sæsoner. Paraguayaneren har underskrevet en fire-årig aftale med Brøndby IF.
Læs også:OB'er er på vej væk: Norsk topklub vil have angriber
- Vi har ikke lagt skjul på, at vi var på udkig efter en spiller, der kunne gå ind og skærpe konkurrencen i venstresiden. Blas Riveros er med sine 22 år stadig ung og skal naturligvis udvikle sig yderligere, men med over 100 kampe bag sig hos FC Basel er det samtidig en spiller med god erfaring fra en stærk liga, Europæiske gruppespil og landskampe for Paraguay.
- Blas Riveros er en stærk og dynamisk spiller med kvaliteter både defensivt og offensivt som vi glæder os til at se i Brøndby trøjen, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Læs også:Udlejet AGF'er tæt på skifte til hollandsk klub
Blas Riveros er lige nu samlet med Paraguays landshold, der står foran opgør mod Peru og Venezuela i kvalifiaktionen til Copa America. Derfor tiltræder han først i Brøndby IF efter landskampspausen.
Den nye Brøndby-spiller var med til at vinde to pokaltitler og et enkelt mesterskab med den schweiziske klub. Han havde et år tilbage af sin kontrakt i alpelandet.
Læs også:Daniel Høegh meldes på vej til FCK-modstander
Læs også:Avis: FCM har mistet tålmodigheden med Sory Kaba
Læs også:Ståle lufter forventningerne til transfervinduets sidste dag