For nylig udtalte OB’s sportschef Michael Hemmingsen i et interview med Stemmer fra Ådalen, at OB er på niveau med AGF. Påstanden uddybede han tirsdag over for Tipsbladet, da fynboerne trænede sammen for første gang efter en pause på mere end to uger.
Før pausen mødtes netop OB og AGF i en kamp om deltagelse i Europa League-kvalifikationen, som AGF vandt 2-1.
Mens OB sluttede sæsonen som nummer syv, vandt AGF bronze. Forskellen mellem de to klubbers niveau er dog ikke ret stort, mener Michael Hemmingsen.
Læs også:Skader forfølger OB: Michelsen gør status over den lange skadesliste
- Jeg har et sparsomt indblik i AGF’s trup. Men man kan sige, at det er en af de klubber, som vi kategoriserer os som værende med omkring. Når jeg kigger på vores egne, er det udgangspunktet for min kommentar, og det, der bliver sagt i forhold til det, er, at jeg synes, at vi har et hold, der godt kan løse det resultatmæssigt på samme måde som AGF. Så kan man altid gå ind og sige, at på den position er de lidt stærkere, og så er vi lidt stærkere der. Dage og perioder kan variere, men jeg synes et eller andet sted, at vi er på samme niveau, forklarer Michael Hemmingsen.
Styrkeforhold kan ændre sig
Styrkeforholdet mellem klubberne kan påvirkes i dette transfervindue, hvor OB allerede har sagt farvel til blandt andet Jacob Barrett Laursen, ligesom Emmanuel Sabbi er kommet til.
Læs også:Endelig trænede Emmanuel Sabbi med OB: På disse positioner er han bedst
- Der er altid noget bevægelse i sådan et transfervindue. Noget er konkret, og noget er ikke så konkret, og andet er spekulation og rygter. Vi har gode spillere, så der er altid interesse, siger Hemmingsen.
Selv har han spillet mere end 400 kampe for OB, hvor han også har været assistenttræner og i en periode cheftræner.
Læs også:Medie: Tidligere FC København-spiller har afvist tilbud fra Danmark
Læs også:FCK får én uges fællestræning inden sæsonen begynder igen
Læs også:Medie: Lyngby har Brøndby-angriber højt på ønskelisten