OB’s nye sportsdirektør: Morten Bruun ser dansk superagent som mulighed
OB skal have ny sportsdirektør efter, at klubbens nuværende sportsdirektør Jesper Hansen forlader jobbet ved udgangen af januar.
Læs også:Månedens Hold i Superligaen - oktober
De to fodboldeksperter Morten Bruun og Flemming Povlsen diskuterede for nylig, hvem den kommende afløser kan ende med at blive. Begge eksperter var enige om, at Troels Bech ligger lunt i svinget, blandt andet fordi han bor i Odense og tidligere har haft en lignende stilling i Brøndby.
Men det er dog langt fra givet, at Troels Bech endnu engang vender tilbage til OB. Der er også andre gode bud på en ny sportsdirektør hos de stribede fra Fyn, og Morten Bruun har fundet frem til en passende kandidat efter at have sonderet terrænet.
- Jeg har også kigget rundt, og jeg vil smide et navn som Per Steffensen på banen til OB-jobbet. Man ser i hvert fald oftest, at klubberne gerne vil have en sportsdirektør, der har et kendskab til klubben, og Per Steffensen har jo været i OB på et tidspunkt og har i hvert fald via hans agentvirksomhed et voldsomt stort netværk, og så vidt jeg er orienteret, var han også inde i billedet til en tilsvarende stilling i Brøndby, siger Morten Bruun.
Læs også:Tidspunkt fastsat: Her skal der trækkes lod til pokalturneringens 5.runde
Per Steffensen har tidligere været agent for Daniel Agger, som kom til Liverpool, samt en række andre fodboldstjerner.
Se hele klippet med Morten Bruun og Flemming Povlsen i videoen over artiklen.
Læs også:Premier League-klub: Overvejer at hente udlånt dansker hjem til januar
Læs også:Superligaens bedste: To profiler deler førstepladsen
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 14. runde