Oliver Lund har kontraktudløb med OB i sommeren 2021, og indtil videre er der ikke kommet noget på bordet fra Odense-klubben. Det er en situation, som han har stået i før, da han forlod klubben i 2017.
Dengang ventede han på OB, mens andre klubber meldte deres interesse. Det er dog ikke sikkert, at han vil følge samme strategi igen, fortæller han i et interview med OB-fansiden Obstruktion.
Læs også:Racisme og upassende ord: OB-spillere lagt for had efter skade til BIF-back
- Det kommer an på, hvad situationen lægger op til. På det tidspunkt synes jeg, det var oplagt at vente på OB af mange årsager, siger han og fortsætter:
- Det er ikke nødvendigvis sådan, situationen er i det her tilfælde, men det må vi jo vente og se på, hvis det er sådan, det kommer til at være, lyder det fra Oliver Lund.
Læs også:SønderjyskE-stopper: Vi er kommet langt som hold
Det er først fra 1. januar, at Oliver Lund kan begynde at tale med andre klubber, og til den tid understreger han, at han vil tage bestik af situationen, ligesom hans førsteprioritet vil være at have ro i maven.
Med sine 30 år er det også ved at være sidste udkald, hvis Oliver Lund skal prøve sig af i udlandet, og han afviser da heller ikke, at det kan ende med, at han opsøger muligheden. Dog vil han først se, hvad OB kommer med.
Foruden OB har Oliver Lund også spillet for Lyngby, AB og FC Vestsjælland.
Læs også:OB'er modtog landsholdsudtagelse efter BIF-kamp: Betyder sindssygt meget
Læs også:Superligaens bedste: Brøndby-profil er ene mand i front
Læs også:OB-angriber bænket: Det er lidt svært at forstå