OB-topscorer før Brøndby-kamp: Deres selvtillid er nok ikke i top
Fire sejre i sæsonen første fire kampe er eterfulgt af tre nederlag i tre kampe.
Det er både godt og skidt, hvis man spørger OB's topscorer, Issam Jebali:
- Jeg ved, at Brøndby er inde i en dårlig stime. De har tabt en del på det seneste, og deres selvtillid er nok ikke i top. Det gør dog også, at de endnu hellere vil vinde på søndag. Det er vigtigt, at vi spiller vores chance og ikke lader det ske, siger han til klubbens hjemmeside.
OB derimod har fået to sejre i deres to seneste Superliga-kampe, og det kan komme til at gøre forskellen.
Læs også:Månedens Hold i Superligaen - oktober
- Det giver os en fordel, at vi er inde i en god stime, og de er inde i en mindre god stime. Når du taber et par kampe i streg, som de har gjort, begynder du at tvivle og tænke på, hvad du kan ændre. Når du vinder, handler det bare om at bygge på, som vi gør lige nu, siger Jebali.
- Superligaen er hård, så det er vigtigt at vinde i de kampe, hvor du spiller godt. Vi har vist, at vi kan spille virkelig godt og tabe. Vi har vist, at vi kan spille dårligt og vinde. Nu skal vi spille godt og vinde. Det vigtigste mod Brøndby er, at vi bare bygger videre på spillet og tager de tre point.
Efter to dages karantæne var Issam Jebali tilbage i søndags mod AC Horsens, og det var han naturligvis utrolig glad for.
- Det var dejligt at være tilbage. De seneste to uger har føltes som to måneder, fordi det føltes dårligt ikke at kunne spille kampene og hjælpe holdet, siger Issam og fortsætter:
Læs også:Umulige forberedelser: Danmarksserie-hold vil rykke pokalkamp mod OB
- Jeg synes, at min form var fin, og jeg var glad for at være tilbage. Jeg har arbejdet virkelig hårdt i de uger, jeg har været ude, så det var en forløsning. Kampen mod AC Horsens var hård, og det var en lidt sær kamp, men det var godt at være tilbage og spille.
Modsat kampen mod AC Horsens, så forventer Jebali, at han får mere plads at boltre sig i mod Brøndby.
- Der kommer til at være lidt mere råderum i offensiven, end der var i Horsens-kampen. I og med Brøndby er mere offensive, kommer der til at være mere plads i bagrummet, hvor vi kan gøre ondt. Samtidig er de dygtige defensivt, så det bliver nok en 50/50-kamp, hvor begge hold gerne vil ud over stepperne.
Kampen mellem Brøndby IF og OB spilles søndag d. 8. november kl. 16.00 på Brøndby Stadion.
Læs også:Superliga Powerranking: Brøndby og FCM åbner for AGF og FCK
Læs også:OB-talent blev uventet nøglespiller i Silkeborg IF: Jeg er overrasket
Læs også:Brandvarm SIF'er tilbage på U21-landsholdet: Her er truppen