I den forgangne sæson vandt OB det danske U19-mesterskab, mens mange af de unge talenter også gjorde deres indtog i Superliga-truppen, og det er udtryk for en ny filosofi i OB. Og det er også et signal om, at de ikke har tænkt sig at miste deres unge talenter, understreger talentchef Tonny Hermansen over for Politiken.
Netop Tonny Hermansen fik sin nuværende rolle i OB i 2016, hvor han fik et større ansvar for klubbens talentmasse i forbindelse med et retningsskifte i klubben.
Læs også:AC Horsens vil forstærke midtbanen: Holder øje med markedet
Det filosofiskifte har til dels givet pote, og blandt andre Max Fenger har med succes gjort deres indtog på fynboernes Superliga-hold. Det skal også sende et signal til de øvrige danske klubber.
- Vi vil signalere over for københavnerklubberne og de jyske klubber, at her på Fyn skal I ikke tage vores spillere. Jeg har fortalt pressen, at Fyn er lukket. Broerne er lukket, og så har vi et lille hul ved siden af, hvor vi trækker deres spillere ind, siger talentchef Tonny Hermansen til Politiken.
Læs også:Optakt: OB - FC København
Samtidig beskriver Tonny Hermansen også, at OB er på jagt efter “svigermors drøm”, når de leder efter kommende OB-spillere.
OB indleder Superliga-sæsonen søndag aften mod FC København, hvor Max Fenger og Mads Frøkjær er nogle af klubbens egne talenter, som indgår i truppen.
Læs også:Solbakken stikker til FCM: Who fucking cares uden for Herning?
Læs også:Jonas Dals første Horsens-trup indeholder fire mulige debutanter
Læs også:Divisionsforeningen beholder formand fire år mere