OB-talent imponerer Jakob Michelsen: Han kan drive det langt
20-årige Mads Frøkjær-Jensens rolle på OB-mandskabet er vokset i denne sæson, hvor det indtil videre er blevet til 14 optrædener i Superligaen. Mandag spillede han alle 90 minutter i udekampen mod AGF.
Midtbanespilleren kunne ikke forhindre en århusiansk 1-0-sejr, men Mads Frøkjær-Jensen havde flere gode aktioner undervejs, og med lidt mere skarphed kunne det også være blevet til en scoring.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 25. spillerunde
OB-talentet imponerede Jakob Michelsen, og cheftræneren har i det hele taget et godt øje til midtbanemanden.
- Jeg synes, han spillede godt. Jeg synes egentlig, han har været undervejs i noget tid. Jeg synes allerede i vinters på træningslejren, der så han rigtig skarp ud. Han havde det lidt sværere, da banerne var dårlige i forårets fire kampe. Man har i længere tid kunnet se, at han er undervejs, og der er ingen tvivl om, at han er et stort talent, og vi glæder os til at følge ham fremover. Han kan drive det langt, siger Michelsen til obstruktion.dk.
Læs også:Kickoff samtidig: Her er TV-programmet for sidste Superliga-runde
Mads Frøkjær- Jensen forlængede i januar sin kontrakt med OB frem til sommeren 2024. Han har optrådt 18 gange i Superligaen for fynboerne.
Læs også:Turneringschef forklarer: Sådan fordeles puljerne i slutspillet
Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Tandløse guldfavoritter