Video : Tipsbladet
Superliga

OB-stjerne straffes: Karantæne i to kampe

OB-profilen Yankuba Minteh spiller ikke de kommende kampe.

Han er en stor profil, men OB er uden Yankuba Minteh i de kommende Superliga-kampe mod FC København og AaB.

Efter han sparkede til et hjørneflag mod FCN, har han fået en spilledags karantæne. Med de karantænepoint, han allerede havde optjent, er han faktisk ude af de kommende to kampe.

Dermed er OB hårdt ramt, og Yankuba Minteh må vente med for alvor at komme i gang med foråret i Superligaen, efter han sad ude af åbningsrunden grundet en bytur fredagen inden kampen mod Randers.

Minteh har fået 19 karantænepoint - hvilket svarer til en karantænedag - da han sparkede og ødelagde et hjørneflag i forbindelse med opgøret mod FC Nordsjælland i fredags. Da han samtidig havde 18 point på kontoen fra tidligere, ender han på 37 i alt. Og det er nok til at runde 36 point, hvilket er næste skæringsdag for en karantæne.

Og derfor er Minteh altså ude i de kommende to kampe.

Gambieren fik et stort genenmbrud i efteråret, og håbet var, at han ville følge det op i foråret. Men indtil videre er det kun blevet til nogle få minutter på banen mod FCN.

OB har indledt foråret med et enkelt point i to kampe. Foruden de to førnævnte hold møder fynboerne også AGF.