Både Rasmus Falk og Anders K. Jacobsen var i problemer i sidste uges generalprøve mod Fredericia - Falk sad over for at minimere risikoen for en skade, mens Jacobsen måtte udgå med et muskelproblem.
Men søndag var begge spillere fit for fight, trænede med for fuld kraft og har grønt lys til AGF-kampen fredag.
,-Alle mand i truppen er klar, og det er da kun positivt, siger Kent Nielsen til fyens.dk og lægger ikke skjul på, at han er godt forberedt på, hvad Aarhus-gæsterne med den nye træner Riddersholm kommer til Odense med.
OB er inden forårets 15 kampe nummer syv i tabellen, mens AGF'erne er to placeringer lavere.