OB skal møde Danmarksseriehold i pokalturneringen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

OB skal møde Danmarksseriehold i pokalturneringen

OB skal møde Ballerup-Skovlunde fra Danmarksserien i pokalturneringen.

OB har tirsdag aften fundet ud af, hvem de skal møde i den kommende runde af Sydbank Pokalen.

Da der i sidste uge blev trukket lod, blev fynboerne trukket op mod vinderen af opgøret mellem Ballerup-Skovlunde fra Danmarksserien og Næstved Boldklub fra 2. division.

Det opgør blev spillet tirsdag aften, hvor Danmarksserieholdet overraskende sejrede efter en straffesparkskonkurrence.

Den ordinære spilletid sluttede nemlig uden mål, og det samme gjorde den forlængede spilletid, hvor Næstved dog fik en mand vist ud. Derfor endte det i en straffesparkskonkurrence, hvor Ballerup-Skovlunde vandt 4-3 efter to missere fra 2. divisionsholdet. .

Dermed er Danmarksserieholdet klar til tredje runde af Sydbank Pokalen, hvor de skal møde OB, mens Næstved Boldklub er færdige i turneringen for denne sæson.

OB og Ballerup-Skovlunde skal mødes mellem den 10. og 12. november. Den endelige dato er endnu ikke fastlagt. 

Læs også:Jens Martin Gammelby scorede på frispark for Lyngbys reserver

Læs også:Sander Svendsen vraget i OB: Jeg fik aldrig en forklaring

Læs også:Makienok trods flere bejlere: Derfor valgte jeg St. Pauli

Læs også:Ambitiøs Okosun: Jeg vil tage det næste skridt

Læs også:Ny FC Midtjylland-angriber: Der var meget interesse fra andre klubber