Video : Tipsbladet
Superliga

OB-reserve udtaget til ivorianske landskampe

Fynboernes reservekeeper er udtaget til Elfenbenskystens landshold.

Han er reserve i OB, men Mande Sayouba har ikke mistet sin plads på Elfenbenskystens landshold.

Den 27-årige ivorianer er således igen blevet udtaget til landsholdet, der i september skal til Østrig og spille et par testkampe mod Mali og Chile. De testkampe spilles henholdsvis den 5. og 8. september.

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Det meddeler OB på sin hjemmeside lørdag formiddag.

Mande Sayouba var første gang udtaget til Elfenbenskystens landshold i 2012 og har for det meste været inde omkring landsholdet lige siden. Efter en periode, hvor han ikke var udtaget i store dele 2017 og 2018, har han i fire af de seneste fem kampe igen været inde i landsholdsvarmen.

Læs også:Silkeborg kaprer Næstved-anfører

På landsholdet er han imidlertid, ligesom i OB, reservekeeper, og blot tre gange har han været i aktion i landsholdstrøjen - senest i foråret 2018. 

I OB er det blevet til fire kampe for den 27-årige keeper, der kom til klubben i 2018. Tidligere har han stået næsten 200 kampe for Stabæk i Norge. 

Læs også:Medie: Danske klubber følger Mike Jensen

Læs også:Avis: Tim Sparv rykker til Grækenland

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020