Både OB og AC Horsens spillede sig videre i Sydbank Pokalen onsdag eftermiddag, hvor de besejrede henholdsvis Hillerød og Næsby.
OB var på besøg hos Hillerød, og her gav det fynske Superliga-mandskab startdebut til Ayo Simon Okosun, som de hentede fra FC Midtjylland på transfervinduets sidste dag.
Til trods for det fik OB en skrækstart på kampen, da 2. divisionsklubben kom foran efter blot 12 minutter, hvor Rasmus Suhr fik sendt bolden i mål med et hovedstød.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
OB trak dog det længste strå i sidste ende. Kun 14 minutter senere fik Aron Elis Thrandarsson sendt bolden i mål efter en frispilning af Issam Jebali, og få minutter efter var duoen på spil igen. Her var den islandske midtbanespiller i oplæggerens rolle, da han lagde op til Issam Jeablis mål.
Mere blev der ikke scoret, og det sluttede med en 2-1-sejr til de fynske gæster.
Kjartan Finnbogason og AC Horsens videre
Andetsteds var AC Horsens i aktion mod Næsby fra 2. division og også her vandt Superliga-mandskabet.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 4. spillerunde
Det kan AC Horsens især takke Kjartan Finnbogason for. Den islandske angriber startede inde, efter at han tirsdag skiftede tilbage til klubben, og han viste målnæse. Efter 30 minutter bragte han nemlig Den Gule Fare foran, mens han i starten af anden halvleg scorede sit andet mål.
Sidst i kampen scorede Jacob Trenskow til slutresultatet 3-0. Det var Jonas Dals første sejr som AC Horsens-træner.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis
Læs også:Horsens leder stadig efter forstærkninger: En del arbejdsløse spillere