Video : Tipsbladet
Superliga

OB-komet om Glen Riddersholm: Hvorfor skal han altid skabe sig?

OB's Mads Frøkjær-Jensen fik lørdag gult kort for at skubbe til SønderjyskE-træner Glen Riddersholm.

OB-kometen Mads Frøkjær-Jensen og SønderjyskE's cheftræner Glen Riddersholm havde en mindre batalje i lørdagens opgør i Haderslev.

I slutningen af anden halvleg ved stillingen 1-1 ville Frøkjær tage et hurtigt indkast, men det blev han forhindret i af Glen Riddersholm, der stillede sig i vejen. Det blev ikke vel modtaget af OB-spilleren, der gav cheftræneren et lille skub. Det må man som bekendt ikke, og derfor fik Mads Frøkjær-Jensen er gult kort. 

Det er han godt og grundig træt af. Først og fremmest er han dog træt af Glen Riddersholms ageren i situationen. 

Læs også:SønderjyskE sikrede overlevelse: Skal snakke med dem, der har udløb nu

- Det er jo bare en mand, der træder på bolden og vil trække tiden. Jeg forstår ikke, jeg skal have gult kort for det lort, men så må jeg få de karantænepoint og lade være med at gøre noget næste gang. Det er helt håbløst, men sådan er det, siger Mads Frøkjær-Jensen til TV3 Sport og tilføjer om Riddersholm:

- Han skal flytte sig, mand. Jeg forstår ikke, hvorfor han altid skal skabe sig, men det er åbenbart en del af hans person. 

Mads Frøkjær-Jensen er ikke den eneste, der har langet ud efter Glen Riddersholm på det seneste. Det samme har den tidligere SønderjyskE-spiller Kees Luijckx, der har kaldt cheftræneren for uærlig - læs mere her.

Læs også:Blev rygtet til AaB: Midtbanespiller forlænger i norsk klub

Du kan se hele interviewet med Mads Frøkjær-Jensen i videoen i toppen af artiklen.

Læs også:FCN-træner om hypet talent: Han er stadig ved at finde sine ben

Læs også:Ståle Solbakkens frygt er blevet til virkelighed: Det er det, vi ser nu

Læs også:FCN-profil om FCM: De slår Horsens i ineffektiv spilletid