Henrik Pedersen har i følge Tipsbladets oplysninger været i spil til trænerjobbet i OB af flere omgange. Og i forbindelse med fyringen af Henrik Clausen i OB, dukkede hans navn atter op som et varmt bud på en afløser. Henrik Pedersen har haft flere samtaler med sportsdirektør og nuværende trænervikar Poul Hansen - uden at nogle af parterne direkte vil indrømme, at det har handlet om jobbet som træner for den trængte Superliga-klub.
Tipsbladet har mødt det 34-årige trænertalent, der fungerer som global talentchef for Red Bulls fodboldkoncern, til en snak om hans lynkarriere, spillestil, talentudvikling og drømmen om at blive Superliga-træner.
Bragt i Tipsbladet 13. april
For Henrik Pedersen kom begyndelsen på trænerkarrieren til ham forklædt som en skade.
Eller rettere sagt en operation i knæet.
Henrik Pedersen fra Humlum et par kilometer nord for Struer havde tænkt sig at blive en stor fodboldspiller med udlandskarriere og hele pivtøjet, og dengang havde han hverken tålmodighed eller temperament til at vente på, at kroppen blev klar. Som i alt andet, han foretager sig, ville han være den bedste og største, blæse være med konsekvenserne.
Så den første operation som 15-årig blev fulgt op af otte operationer til.
Henrik Pedersen holdt den kørende, til han var 19, og som ynglingespiller med fire 2. divisionskampe for Holstebro Boldklub og nogle træningssamlinger med U-landsholdene måtte han indse, at kroppen ikke ville den topkarriere som fodboldprof, han havde planlagt.
»Jeg blev opereret syv gange i knæene og to gange i akillessenerne. Det satte en naturlig stopper. Det var korsbånd, yderste ledbånd, og menisken, der var revet over tre gange. Begge akillessener havde kronisk betændelse, fordi jeg trænede for meget,« fortæller Henrik Pedersen.
»Jeg troede, at fodbold skulle være min levevej, som spiller. Jeg vidste ikke noget om, at jeg skulle være træner. Det var nok skæbnen. Der er som regel en mening med, hvad der sker, og det tror jeg også, der var med, at jeg skulle være skadet,« siger Henrik Pedersen.
Da den korte karriere som fodboldtalent var slut, var der en leder fra Holstebro Boldklub, der spurgte, om ikke han havde lyst til at hjælpe til som træner. Og heldigvis sagde Henrik Pedersen ja.
Inspiration fra Chelsea
»Da jeg finder ud af, jeg ville være træner, ville jeg opnå det største. Sådan har det altid været med mig. For mig var det største at komme til at leve af det og være Superliga-træner,« siger Henrik Pedersen.
Mellem 1997 og 2001 arbejdede Henrik Pedersen sig frem fra lilleput til ynglinge- og U/21-træner i Holstebro Boldklub, og der var det planen, at han skulle have arbejdet et helt år på Fulhams fodboldakademi og lært fra blandt andre manager Kevin Keegan.
»Jeg snakkede med DBU og fik et EU-støttet projekt, hvor jeg skulle besøge Fulham og Kevin Keegan i 11 måneder. Men jeg var derovre i ti dage, og jeg havde ikke nogen træner-licens på det tidspunkt. Det skulle man have for at være på et engelsk fodboldakademi. Så jeg kom hjem efter ti dage, men det gav mig blod på tanden,« siger Henrik Pedersen.
»Jeg sparede op til året efter, hvor jeg havde min første udlandstur, hvor jeg var i Peterborough, Watford, Arsenal og Chelsea. Jeg har halvanden dag i Chelsea, hvor Jes Høgh på det tidspunkt er. Jeg møder en træner, der hedder Mick McGiven, der var reserveholdstræner for blandt andre John Terry. Han tog mig nærmest til sig som en ekstra far, og jeg har stadig tæt kontakt til ham. Jeg har besøgt Chelsea 20-25 gange. Det var starten på min sult, på at blive en rigtig dygtig træner. Når jeg ikke kunne nå det, jeg ville som spiller, ville jeg udnytte mit potentiale som træner,« fortæller Henrik Pedersen.
»Jeg får et ben inden for i Chelsea, og året efter har jeg sparet penge op igen. Det var en fremragende tur, hvor jeg fik mine første oplevelser med at træne på engelsk. Jeg havde træninger med U/14 og U/16, og så havde jeg en session på Stamford Bridge omkring løbe- og koordinationstræning, som jeg arbejdede rigtig meget med dengang,« fortæller Henrik Pedersen.
Sideløbende med turene til England kom Henrik Pedersen til Esbjerg fB, hvor han var drenge-træner og sammen med Henrik Brandenborg og Karsten Sejerup var med til at opbygge klubbens ungdomsarbejde.
I Holstebro havde den unge træner gået op i defensiv organisation og zone-forsvar, men med turene til England og samarbejdet med mere erfarne trænere i Esbjerg fik Henrik Pedersen nye ideer om, hvordan man træner effektivt og spillede fodbold på højeste plan.
»Jeg var til trænerseminar i Vejle på et tidspunkt. Der tænkte jeg på defensiven, på at stå i to firekæder, der bare lavede sideforskydning perfekt og pressede. Der spørger Kasper Hjulmand mig, hvad jeg vil, når jeg selv har bolden. Kasper gik allerede på det tidspunkt op i boldbesiddelse. Jeg kunne ikke rigtig svare, for jeg havde ikke rigtig gjort mig nogle tanker om den del. Så både Henrik Brandenborg med sine øvelser på stor bane 11 mod 11 og Kasper Hjulmand med spørgsmålet om, hvad jeg ville, satte mig i gang med at tænke,« siger Henrik Pedersen, der i begyndelsen af 2006 rykker til AGF som ynglinge-træner.
»Når man er ung og ser noget nyt, tror man, at alt nyt, man ser, er det eneste rigtige i verden. Indtil man ser noget nyt og synes, at nu er det det bedste. Jeg var begyndt at arbejde mere med, hvad holdet skulle gøre, når vi havde bolden. Så kommer jeg til AGF takket være Casper Bugge (talentchef i AGF, red.). Jeg var inspireret af Frank Henriksen omkring den fysiske træning og af Casper omkring det defensive, som han er super til,« fortæller Henrik Pedersen.
Læs mere på næste side
