OB-emne skaber Messi og Xavi-typer

Henrik Pedersen har i følge Tipsbladets oplysninger været i spil til trænerjobbet i OB af flere omgange. Og i forbindelse med fyringen af Henrik Clausen i OB, dukkede hans navn atter op som et varmt bud på en afløser. Henrik Pedersen har haft flere samtaler med sportsdirektør og nuværende trænervikar Poul Hansen – uden at nogle af parterne direkte vil indrømme, at det har handlet om jobbet som træner for den trængte Superliga-klub.

Tipsbladet har mødt det 34-årige trænertalent, der fungerer som global talentchef for Red Bulls fodboldkoncern, til en snak om hans lynkarriere, spillestil, talentudvikling og drømmen om at blive Superliga-træner. 

Bragt i Tipsbladet 13. april


For Henrik Pedersen kom begyndelsen på trænerkarrieren til ham forklædt som en skade.

Eller rettere sagt en operation i knæet.

Henrik Pedersen fra Humlum et par kilometer nord for Struer havde tænkt sig at blive en stor fodboldspiller med udlandskarriere og hele pivtøjet, og dengang havde han hverken tålmodighed eller temperament til at vente på, at kroppen blev klar. Som i alt andet, han foretager sig, ville han være den bedste og største, blæse være med konsekvenserne.

Så den første operation som 15-årig blev fulgt op af otte operationer til.

Henrik Pedersen holdt den kørende, til han var 19, og som ynglingespiller med fire 2. divisionskampe for Holstebro Boldklub og nogle træningssamlinger med U-landsholdene måtte han indse, at kroppen ikke ville den topkarriere som fodboldprof, han havde planlagt.

»Jeg blev opereret syv gange i knæene og to gange i akillessenerne. Det satte en naturlig stopper. Det var korsbånd, yderste ledbånd, og menisken, der var revet over tre gange. Begge akillessener havde kronisk betændelse, fordi jeg trænede for meget,« fortæller Henrik Pedersen.

»Jeg troede, at  fodbold skulle være min levevej, som spiller. Jeg vidste ikke noget om, at jeg skulle være træner. Det var nok skæbnen. Der er som regel en mening med, hvad der sker, og det tror jeg også, der var med, at jeg skulle være skadet,« siger Henrik Pedersen.

Da den korte karriere som fodboldtalent var slut, var der en leder fra Holstebro Boldklub, der spurgte, om ikke han havde lyst til at hjælpe til som træner. Og heldigvis sagde Henrik Pedersen ja.

Inspiration fra Chelsea
»Da jeg finder ud af, jeg ville være træner, ville jeg opnå det største. Sådan har det altid været med mig. For mig var det største at komme til at leve af det og være Superliga-træner,« siger Henrik Pedersen.

Mellem 1997 og 2001 arbejdede Henrik Pedersen sig frem fra lilleput til ynglinge- og U/21-træner i Holstebro Boldklub, og der var det planen, at han skulle have arbejdet et helt år på Fulhams fodboldakademi og lært fra blandt andre manager Kevin Keegan.

»Jeg snakkede med DBU og fik et EU-støttet projekt, hvor jeg skulle besøge Fulham og Kevin Keegan i 11 måneder. Men jeg var derovre i ti dage, og jeg havde ikke nogen træner-licens på det tidspunkt. Det skulle man have for at være på et engelsk fodboldakademi. Så jeg kom hjem efter ti dage, men det gav mig blod på tanden,« siger Henrik Pedersen.

»Jeg sparede op til året efter, hvor jeg havde min første udlandstur, hvor jeg var i Peterborough, Watford, Arsenal og Chelsea. Jeg har halvanden dag i Chelsea, hvor Jes Høgh på det tidspunkt er. Jeg møder en træner, der hedder Mick McGiven, der var reserveholdstræner for blandt andre John Terry. Han tog mig nærmest til sig som en ekstra far, og jeg har stadig tæt kontakt til ham. Jeg har besøgt Chelsea 20-25 gange. Det var starten på min sult, på at blive en rigtig dygtig træner. Når jeg ikke kunne nå det, jeg ville som spiller, ville jeg udnytte mit potentiale som træner,« fortæller Henrik Pedersen.

»Jeg får et ben inden for i Chelsea, og året efter har jeg sparet penge op igen. Det var en fremragende tur, hvor jeg fik mine første oplevelser med at træne på engelsk. Jeg havde træninger med U/14 og U/16, og så havde jeg en session på Stamford Bridge omkring løbe- og koordinationstræning, som jeg arbejdede rigtig meget med dengang,« fortæller Henrik Pedersen.

Sideløbende med turene til England kom Henrik Pedersen til Esbjerg fB, hvor han var drenge-træner og sammen med Henrik Brandenborg og Karsten Sejerup var med til at opbygge klubbens ungdomsarbejde.

I Holstebro havde den unge træner gået op i defensiv organisation og zone-forsvar, men med turene til England og samarbejdet med mere erfarne trænere i Esbjerg fik Henrik Pedersen nye ideer om, hvordan man træner effektivt og spillede fodbold på højeste plan.

»Jeg var til trænerseminar i Vejle på et tidspunkt. Der tænkte jeg på defensiven, på at stå i to firekæder, der bare lavede sideforskydning perfekt og pressede. Der spørger Kasper Hjulmand mig, hvad jeg vil, når jeg selv har bolden. Kasper gik allerede på det tidspunkt op i boldbesiddelse. Jeg kunne ikke rigtig svare, for jeg havde ikke rigtig gjort mig nogle tanker om den del. Så både Henrik Brandenborg med sine øvelser på stor bane 11 mod 11 og Kasper Hjulmand med spørgsmålet om, hvad jeg ville, satte mig i gang med at tænke,« siger Henrik Pedersen, der i begyndelsen af 2006 rykker til AGF som ynglinge-træner.

»Når man er ung og ser noget nyt, tror man, at alt nyt, man ser, er det eneste rigtige i verden. Indtil man ser noget nyt og synes, at nu er det det bedste. Jeg var begyndt at arbejde mere med, hvad holdet skulle gøre, når vi havde bolden. Så kommer jeg til AGF takket være Casper Bugge (talentchef i AGF, red.). Jeg var inspireret af Frank Henriksen omkring den fysiske træning og af Casper omkring det defensive, som han er super til,« fortæller Henrik Pedersen.

Læs mere på næste side

Mennesket bag
Mellem 2002 og 2004 havde Henrik Pedersen også fundet tid til at uddanne sig til folkeskolelærer, og i Århus fik han job på Idrætshøjskolen oppe i Risskov.

»Idrætshøjskolen var en stor gave. Der fik jeg en helt anden tilgang til mennesket bag en fodboldspiller, og det bruger jeg stadig den dag i dag. Det er en af de store udfordringer i fodbold, at spillere bliver set som et nummer eller en brik, ikke for de mennesker, de nu en gang er. Udviklingen tager ikke afsæt i mennesket bag. Det bliver for overfladisk,« siger Henrik Pedersen.

Henrik Pedersen nærmer sig efterhånden de 30 år, og tempoet blev mere og mere hæsblæsende, jo højere op i fodboldens hierarki, han kom. Både i sit professionelle liv som træner og lærer og som privatperson ville det tidligere fodboldtalent fra Struer lære nyt og opnå mere, og det var både hårdt og lærerigt.

»Det der med hele tiden at søge noget nyt, at tro græsset er grønnere et andet sted. Jeg kendte de to firekæder i Holstebro, men det var ikke sandheden. Jeg søgte så meget for at finde min egen måde at gøre tingene. Jeg rejste meget for at få nye input, og de fyldte hver især enormt meget i starten. Det har været rigtig godt for min DNA som træner, men også som menneske, at komme ud og lære andre kulturer, andre steder, se hvad jeg skal stå på og hvad jeg vil. Hvad jeg kan tilbyde andre mennesker,« siger Henrik Pedersen.

Henrik Pedersen brugte en masse timer på jobbet som ynglinge-træner for AGF’s ligahold, havde mange vagter på Idrætshøjskolen, byggede en stor villa med sin daværende kæreste i en forstad til Århus og brugte ved siden af det tid på private investeringer. Til sidst sov Henrik Pedersen kun tre-fire timer om natten. Det at knokle igennem og fighte kom ikke fra fremmede. Faderen havde gennem et kvart århundrede døjet med en kræftsygdom, der kom igen og igen og i 2010 endte med at koste ham livet. Og moderen arbejdede 16-18 timer i døgnet, mens Henrik Pedersen boede hjemme.

»Vi har alle noget, der påvirker os i livet. Vi vil gerne stille nogen tilfredse, og det er ikke altid os selv. Vi har et indre drive, som vi ofte ikke kan forklare, som vi har ubevidst. Jo ældre, du bliver, jo mere bevidst bliver du om de valg, du tager og ikke tager,« siger Henrik Pedersen.

I slutningen af 2007 indså Henrik Pedersen, at han ikke kunne holde til det enorme arbejdspres, han havde pålagt sig selv, og i de følgende måneder brugte han på at få styr på, hvad der skulle fylde i hans liv, så det ikke var alle projekter, der skulle have førsteprioritet.

»Det var de sværeste tre måneder i mit liv. Jeg lærte, hvordan jeg ville leve mit arbejdsliv. Hvad der var vigtigt for mig. Jeg startede med Rasmus Ankersen (forfatter og coach), med Rasmus Jacobsen (direktør i PlusPerformance, der arbejder med elitesportsfolk) omkring hypnose, og så en psykolog til at bearbejde det i fortiden. Indtil da var jeg rastløs og søgte hele tiden noget, der var bedre. Fordi jeg ikke hvilede i mig selv,« siger Henrik Pedersen.

Den nuværende Red Bull-talentudvikler vil dog ikke have været de hårde måneder og arbejdspresset foruden. Ligesom de mange skader, der smadrede hans chance for at blive professionel fodboldspiller, tror han, at problemerne har hjulpet og accelereret hans udvikling som menneske og fodboldleder.

»Uden den søgen, så havde jeg ikke fået den viden, jeg har i dag, eller de oplevelser. Jeg havde ikke været det menneske, jeg er nu,« siger Henrik Pedersen.

Til Østrig takket være Søndergaard
Hen mod midten af 2008 fik Henrik Pedersen tilbudt et nyt job i østrigske Red Bull Salzburg. Gennem otte år havde den nuværende SønderjyskE-cheftræner Lars Søndergaard arbejdet i østrigsk fodbold, og som ansvarlig for talentudviklingen ville Søndergaard gerne hente Pedersen til Østrig som ynglinge-træner, efter at Søndergaard var blevet imponeret over den unge træner i en række samtaler i begyndelsen af 2008.

Henrik Pedersen besøgte Søndergaard i Salzburg og sagde efter mindre end et døgn ja til tilbuddet.

»Da jeg kommer derned, er det som U/19-træner. Jeg skal være med til at bygge et koncept op for Red Bull Salzburg. Efter en måned var sportsdirektøren (Heinz Hochhauser, red.) inde at sige, at hvis jeg ikke var ansat af Lars og kom hele vejen fra Danmark, så ville han have sparket mig ud. I Østrig på det tidspunkt havde man ikke så mange tanker om at have bolden. Så han syntes, at det at gøre sig overvejelser om det, at have bolden, det var alt for meget taktisk træning,« fortæller Henrik Pedersen, der til gengæld fik god respons fra de teenagere, han skulle træne i Salzburg.

»De var helt vilde med det. Den første dag i omklædningsrummet stillede de sig alle pænt op, nejede med hovedet og gav pænt hånd. »Hallo Trainer«, sagde de. Jeg sagde, at jeg ikke hedder »Trainer«, jeg hedder Henrik. Efter 15 minutter i den første træning, spurgte jeg, hvad vi laver. De står alle og kigger ned i jorden. For det var de vant til på det tidspunkt. Det fik jeg i den grad ændret,« siger Henrik Pedersen.

Arbejdet på banen gik fint for Henrik Pedersen, der vandt en masse kampe med U/19-holdet, hvoraf fire i dag er del af RB Salzburgs topplacerede hold i den østrigske Bundesliga. Inspirationsturene til udlandet fortsatte også med nye besøg hos blandt andre Chelsea, hvor Frank Arnesen og Guus Hiddink tog den unge dansker med bag kulisserne i forbindelse en Champions League-kamp mod FC Barcelona.

Men ligesom danske fodboldspillere ofte har det svært, når de kommer til udlandet, fik Henrik Pedersen sin sag for, da han flyttede til Salzburg. Klubben er en del af Red Bulls store fodboldsatsning med hold i Salzburg, Leipzig, New York, Brasilien og Ghana. Ambitionerne går på Champions League-fodbold og en dominerende rolle i verdensfodbolden i slutningen af dette årti, og kampene med blandt andre den erfarne sportsdirektør Heinz Hochhauser var med til at udfordre og hærde danskeren i en stor organisation, hvor det langt fra er alle, der er gode venner med hinanden.

»Jeg var nok rimelig firkantet, da jeg var yngre. Nogle vil også sige, at jeg er det i dag. Jeg tror, det er en af mine helt store styrker i dag at ramme mennesker forskelligt. Der er sket vildt meget. Det har også noget med alder at gøre. Bare det første år i Salzburg…Når det handler om spillerne, tror jeg, at jeg var meget god til at ramme spillerne. Men det er noget andet, når man skal have noget igennem rent politisk. Det er to forskellige ting, at være politiker og at lede et hold. Det at lede et hold, det kunne jeg også denne gang. Politikeren i dag er lidt anderledes, end politikeren var dengang. Der tænkte jeg mig ikke om, der sagde jeg bare, hvad jeg følte. Nogle gange gik det godt, andre gange gik det ikke godt. I dag er jeg mere reflekterende om, hvad jeg kan gennemføre. Det er ikke alt, jeg kan få 100 procent igennem. Men kan jeg få gennemført 70 procent, er det også godt. Det er bedre, end at jeg intet får igennem, og at tingene går i hårdknude,« siger Henrik Pedersen.

»Menneskeligt finder jeg ud af, at Danmark er et rigtig hyggeligt land. I Danmark er alle gode venner med alle, synes jeg. Når du er i udlandet, er du mere dig selv. Der skal du klare dig selv. Der er ikke nogen, der tager sig af dig. Det er der her i Danmark, vi er mere beskyttede, og det hele er mere socialt. Hvorimod mine oplevelser var…Jeg var 30 år, da jeg tog af sted. Jeg kan kraftedeme godt forstå, at en dreng på 16-17 år ikke slår til, når han kommer til udlandet. Jeg har snakket med Jesper Jørgensen om det i Belgien. Han siger, at det første år i Belgien har været som tre-fire år i Esbjerg. Så hårdt er det. Du skal finde alt i dig selv. Du kan ikke som i Danmark gå ud med alle gutterne. Det er der ikke på den måde. Du skal finde din styrke i dig selv,« siger Henrik Pedersen.

Fyret – og gjort til global chef
Efter to år i Salzburg sagde Henrik Pedersen ja til at blive technical director (sportslig ansvarlig) på Red Bulls fodboldakademi i Ghana, halvanden times kørsel uden for hovedstaden Accra.

»Det var de seks bedste måneder i mit liv. Da jeg lander i lufthavnen og skal køre til akademiet, er der køer på vejen, blikskure over det hele, og så dukker Red Bull akademiet op. Rammerne er i top. Jeg starter som technical director, og jeg havde brugt en masse tid på at finde en ny træner. Men han smuttede efter tre uger. Så jeg står som cheftræner ud over at være technical director,« siger Henrik Pedersen.

Danskeren nåede at lægge uddannelsesplaner, lave scouting- og trænings-strategi og sætte en række andre tiltag i gang på akademiet, og han trivedes fremragende med de ghanesiske spillere og trænere. Nogle af de andre europæiske ledere var Henrik Pedersen til gengæld temmelig uenig med, og under et besøg fra Østrig ved juletid havde de fat i Henrik Pedersens gamle »ven« Heinz Hochhauser.

»1. januar ringede Heinz Hochhauser og sagde, at mit samarbejde med Hermann Kern ikke kunne fortsætte. »Så jeg er nødt til at fyre dig, for han er nødvendig for at drive det videre i Ghana.«. Det er første gang, jeg mærkede, at jeg kan leve i den her verden. Da jeg blev fyret, var jeg helt rolig. Jeg vidste, jeg havde gjort det godt. Der var helt sikkert ting, jeg kunne have gjort bedre, sådan er det altid. Men jeg havde gjort det med den rette indstilling i forhold til at udvikle spillerne, også som mennesker, og ud fra Red Bulls filosofi. Jeg havde været 100 procent loyal. Jeg var ikke rystet, da han ringede og fyrede mig. Men jeg var ked af, at jeg ikke kunne komme ned til drengene igen. Jeg har ikke fortrudt en eneste ting, jeg gjorde i Ghana,« siger Henrik Pedersen.

Få måneder senere ringede Hochhauser igen og tilbød Henrik Pedersen det job som global talentchef, der var blevet ledigt efter at hollandske Ricardo Moniz havde sagt ja til cheftræner-jobbet i RB Salzburg.

Og hvad vil det så sige?

For at sige det mildt, hører Henrik Pedersens nuværende job ikke til i den simple ende i moderne, international fodbold.

Kort sagt har den 34-årige dansker siden august sidste år været ansvarlig for at udvikle en samlet strategi for, hvordan man scouter, træner, udvikler og spiller fodboldkampe på alle Red Bulls talenthold i Salzburg, Leipzig, New York, Brasilien og Ghana. Det strækker lige fra de helt store strategiske visioner om, hvordan akademierne i Ghana og Brasilien om nogle år skal levere stortalenter, der bliver udviklet til verdensklassetalenter og i sidste ende profiler for et Champions League-spillende Bundesliga-tophold i Leipzig, og til uddannelse af U/12-trænere og hvilke træningsøvelser og delmål, hver enkelt træner og de største talenter i fem Red Bull-klubber på fire forskellige kontinenter skal have.

»Min opgave er, at jeg skal have integreret en tydelig spillestil, træningsfilosofi, et overblik over vores selected players (de største talenter, red.) og sørge for, at de får den rigtige progression i træning og matchning i deres hjemland samt international erfaring. Det er både spiller- og træneruddannelse. Og ikke kun i fodbold, men også i tilgangen til og udviklingen af mennesket,« siger Henrik Pedersen og giver et eksempel.

»Jeg tager typisk af sted fra Salzburg (hvor Henrik Pedersen bor med sin familie, red.) en tirsdag eller en onsdag. Jeg ser træninger, leder træninger selv, ser kampe i weekenden og viser om mandagen tre træninger, før jeg tirsdag holder foredrag om trends i topfodbold og vores måde at spille fodbold på. Og det er vigtigt, at det ender i realistisk fodbold. Vi træner teknisk med et mindset. Ikke teknisk træning for den tekniske trænings skyld, det skal være noget, de kan anvende. Onsdag og torsdag igen tre træninger og trænermøder. Det kan for eksempel være om posession og om øvelser på stor bane. Jeg får et indblik i, hvor de er, og hvilket trin, de er på i udviklingen. Fredag holder vi så status på, hvor vi er henne, og hvad målet er for dem, næste gang jeg kommer. Jeg forsøger at gøre alt målbart. Jeg er af sted i 10-12 dage, og så i Salzburg 10-14 dage. I anden runde har jeg sendt programmer til trænerne, som jeg gerne vil se dem udføre. Så holder vi individuelle samtaler, hvor vi taler om trænerens målsætning og hans målsætning for holdet,« siger Henrik Pedersen.

»Det er en kæmpe gave til mig det her job. Inden jeg fik det her job, var jeg altid selv på banen. Nu reflekterer jeg mere, fordi jeg står og ser træninger og skal være knivskarp. Jeg skal tale til en brasilianer den ene dag, en amerikaner den anden dag og en tysker den tredje dag. Og så en østriger og en ghaneser på fjerde og femte dag. Jeg bliver udfordret fodboldmæssigt. Jeg skal analysere knivskarpt der, hvor jeg er,« siger Henrik Pedersen.

Læs mere på næste side

Bør kunne spille bedre fodbold i Danmark
Henrik Pedersens job i Red Bulls fodboldsatsning er altså at skabe en ensartet spillestil og filosofi, der gennemsyrer alle fem hold. Og det er ikke hvilken som helst type fodbold, man vil spille i Red Bull.

»Hele vores træningsfilosofi er baseret på Xavi- og Messi-kvaliteterne. Når vi er under pres, skal man kunne gøre bolden fri, og ikke kun beholde den, man skal også meget gerne kunne spille bolden fremad. Hvad hjælper det at kunne spille en god pasning, hvis du altid spiller den bagud, når du er presset. Hvad er det for en værdi, vi skaber for spilleren, holdet og for klubben? Vi skaber ingen værdi,« siger Henrik Pedersen.

Senere på foråret skal Henrik Pedersen sammen med U/21-landstræner Morten Wieghorst levere oplæg på et stort trænerkursus i DBU. Og her har han tænkt sig at fortælle, at man i dansk fodbold bør tage nogle skridt videre fra den nuværende prioritering af pasningsspillet.

»Jeg er dybt uenig i, at en pasning kan være førsteprioritet,« siger Henrik Pedersen.

»DBU og FC Barcelona har pasningskvalitet som førsteprioritet. Danmark og Red Bull Salzburg har ikke de samme talenter, som FC Barcelona har. Har vi en Xavi? Nej. Har vi en Messi? Nej. Kan vi købe dem? Jeg tror ikke, at nogen af dem vil spille i Østrig. Kan vi udvikle dem? Det er ikke sikkert, at vi kan udvikle en Xavi eller Messi, men vi kan udvikle typer, der ligner. Det er derfor, vi opererer med de her Xavi- og Messi-kvaliteter. Vi vil ikke kun være gode til at forsvare med bolden og have boldbesiddelse. Det er ikke det, det handler om. Du skal være effektiv, du skal udvikle spillere, der kan spille på førsteholdet og sælges videre. Derfor er det vigtigt for mig at skabe merværdi,« siger Henrik Pedersen.

»Hvis du ikke gør det, så skal du levere din løn tilbage. Du kan levere tilbage i form af sejre, udvikling af spillere, marketing. Jeg har fået med i bagagen hos Red Bull, at det ikke nytter at være romantiker, det giver ingen marketing, hvis du ikke vinder. Det nytter heller ikke at vinde, hvis du spiller som lort. Kombinationen er top-marketing og branding med sejre. Hvordan udvikler vi spillere, der kan håndtere pres. Dem, der kun kan spille bolden bagud, koster ingen penge, vi kan ikke sælge dem. Men det nytter heller ikke, at vi kun kan spille pænt i småspil. Det skal anvendes på banen. Pasninger er kun en del af, hvad vi vil. Vi skal gøre det her fra små drenge til førsteholdet. Det skal starte, når børnene kan gå med en bold,« siger Henrik Pedersen.

Vil gerne være cheftræner
Henrik Pedersen kalder sit nuværende job for »verdens bedste«, men på et tidspunkt vil han gerne prøve at være cheftræner. Det har han været på ungdomshold i adskillige år, men nu føler han sig klar til at være det på et tophold, og gerne i Danmark.

Om det sker om tre måneder eller fem år aner Henrik Pedersen ikke. Men han har intet imod at blive sat i forbindelse med OB, og tanken om at blive cheftræner tiltaler ham rigtig meget, uanset hvor spændende det nuværende job er.

»Da jeg blev fyret, havde jeg det godt med det. Og da jeg blev nævnt her i forbindelse med OB, så havde jeg det også godt med det. Det er udgangspunktet, at have det godt med det, man laver, og at man hviler i sig selv. Det er første gang, jeg bliver nævnt omkring et cheftrænerjob. Det er da en ære,« siger Henrik Pedersen.

»Jeg ved ikke, hvem det er, der har nævnt mig til det job. Jeg har ikke hørt noget fra nogen. Skal jeg hjem, så skal det være for noget godt. For det, jeg laver lige nu, det er sindssygt,« siger Henrik Pedersen.

»Lige nu synes jeg, at jeg har verdens bedste job. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg ser frem til den dag, hvor jeg bliver cheftræner. Jeg er ikke i tvivl om, at det er der, min største kompetence ligger. Mine største kvaliteter ligger taktisk og omkring mandskabet. Igennem det arbejde, jeg har haft nu, har jeg fået mange andre vinkler. Jeg har fået et sindssygt netværk,« siger Henrik Pedersen.

»Jeg ser også muligheder inden for Red Bull-organisationen. Om jeg bliver cheftræner i udlandet eller Danmark, det er ikke så afgørende for mig. Jeg føler, at jeg er topklar til det,« siger Henrik Pedersen.

Hvis Henrik Pedersen skulle blive cheftræner i OB eller en anden dansk eller udenlandsk klub, vil det sandsynligvis blive med samme tanker om fodboldspillet, der præger hans og de øvrige træneres arbejde i Red Bull. Effektiv boldbesiddelse på modstanderens banehalvdel og typer som Messi og Xavi lyder ambitiøst. Men med noget tilpasning kan det sagtens lade sig gøre, både i Østrig og Danmark, mener Henrik Pedersen. Det netværk, Pedersen omtaler, vil næppe heller være en ulempe med kontakter i Europas største klubber og i klubber på andre kontinenter i en tid, hvor der er en del dygtige, arbejdsløse fodboldspillere i verden.

»Når du taler danske trænere, så nytter det ikke, at du er rigtig dygtig, hvis der ikke er andre, der ved det. Derfor er du nødt til at skabe dig et netværk, der ikke kommer af sig selv. Det skal du arbejde for, ligesom du arbejder for at blive dygtigere taktisk. Det er lige så vigtigt som de andre ting. Det er en del af at være træner, hvis du har planer om noget større. Der er ingen, der bliver træner i dag uden et netværk. Eller evnen til at skabe det. Det skal jeg også, den dag jeg kommer til en ny klub,« siger Henrik Pedersen.

Henrik Pedersen og dem omkring ham er sikker på, at han har alle de faglige redskaber og den taktiske kunnen til at være cheftræner. Hvordan han så håndterer det ubønhørlige krav om at vinde kampe og håndtere spillere, der næsten er lige så gamle som ham selv og har prøvet hundrede gange mere end de ungdomsspillere, Pedersen hidtil har beskæftiget sig med, er et åbent spørgsmål. Selv tror Henrik Pedersen, at hans mange studieture og den tekniske træning, han har haft med unge seniorspillere i Danmark og Østrig vil hjælpe ham, og Pedersen er ikke nervøs for, om han kan få den nødvendige respekt fra erfarne topspillere.

»Jeg tror, det er erfaringer, der er vigtige. Du kan spørge en, der er ti år ældre end mig, hvor mange erfaringer, han har fra udlandet. Hvis han ikke har det, så kommer han ikke til udlandet. Jeg tror, at jeg har haft de tusinder timer på banen som træner. Jeg kan mit håndværk, ellers var jeg ikke nået hertil. Nu har jeg fået nogle andre evner og parametre koblet på, omkring ledelse, at skabe strategi og koncept. Jeg burde nok være lidt ældre i forhold til det, jeg har nået, hvis man kan vende det sådan rundt. Nogle gange er erfaringer og rutine også med til at hæmme dig, hvis du ikke følger med og udvikler det. Så er det ikke længere noget positivt,« siger Henrik Pedersen.

»At få spillere, der har prøvet rigtig meget, er også en af fordelene ved at komme op, at de har noget personlighed. Jeg har haft nogle gode snakke med Drogba, Terry og Lampard omkring det. Om deres udvikling fra små drenge til topspillere, også i forhold til trænerrollen. Vi snakkede meget omkring Mourinho, der også er et af mine store forbilleder. De nævner alle tre, at Mourinho var deres bedste ven. At have respekt for de mennesker, man omgås. Hvis du kan dit kram, så tror jeg ikke, at det betyder så meget, om du er 34, 29 eller 44. Da Messi var 17, var han god nok til at spille på førsteholdet. Er du god nok, er du god nok. Så er alderen ligegyldig,« siger Henrik Pedersen.

Henrik Pedersen er også formelt klar til at blive cheftræner i Danmark, da han i december bestod sin P-træner licens med en afhandling om Jose Mourinhos presspil i Chelsea, Inter og Real Madrid.

»Jeg er inspireret af fire klubber og trænere. Den ene er Mourinho med hans høje pres og hans mandskabsbehandling. I samme retning er Bielsa et forbillede. Det er især de to, jeg har som forbilleder for det defensive. Jeg har lige lavet analyser af Bilbaos kampe mod Manchester United. Bielsa er et fantastisk forbillede i at sætte et hold. At få skabt et højt pres med det hold, han har. Det er meget mandsorienteret. Men Bielsa er også offensivt, den måde, han strukturer spillet på. Når Bilbao er bedst, er de som Barcelona uden de faser, hvor de slapper af med bolden. Barcelona er klar med deres måde at bygge spillet op på og lave genpres, når de har tabt bolden. Og så er det Dortmunds dybe løb og power i fodbolden,« siger Henrik Pedersen.

»En blanding af de fire stilarter vil ikke være så tosset endda. Hvis du kunne lægge Dortmunds power og styrke sammen med FC Barcelonas opspil…Du kan finde inspiration hos andre, du skal bare finde din egen vej,« slutter Henrik Pedersen.

Om Pedersen får muligheden for at udleve den cheftrænerdrøm i OB, en anden dansk klub eller i Red Bulls verdensomspændende fodboldsatsning får vi se i de kommende måneder og år. Og om han får succes med det er næppe heller til at sige, før han står i jobbet. Men kedeligt, det vil det ikke blive.