Da det danske U/21-landshold tirsdag aften spillede sig i semifinalerne ved EM-slutrunden i Tjekkiet var det med OB's Rasmus Falk som første målscorer. Et mål, der hen over sommeren kan vise sig at blive millioner værd for Superliga-klubben.
Rasmus Falk har et år tilbage af sin kontrakt med Superliga-klubben, og det ligger i kortene, at sommeren 2015 meget skal være her, hvor den teknisk dygtige fynbo tager det næste skridt i karrieren.
I OB er der ikke underligt også stor glæde over Falk-målet nationaldragten, men hvis sportsdirektør Jesper Hansen hører kasseapparatet klinge højt om hjørnet, skjuler han det indtil videre.
- Først og fremmest er jeg glad på Rasmus' vegne, for han har trådt i karakter i dette forår. Ingen er i tvivl om, at han har nogle specielle evner og er dygtig på bolden, men det der har været målet er, at hans aktioner også skal være med til at afgøre fodboldkampe - en ten i oplæggerens rolle eller som målscorer. Det synes jeg Rasmus har arbejdet meget målrettet på i foråret.
- I forhold til det, er det rigtigt dejligt at se, at han også har den betydning i går - både når der kommer til at holde på bolden og i de kampafgørende situationer, siger siger Jesper Hansen til tipsbladet.dk
Med kun et år tilbage af, peger flere ting i retning af et sommersalg, men Jesper Hansen har ikke travlt med at tale et salg tættere på.
- Der er ingen tvivl om, at et U/21-EM er et stort udstillingsvindue, hvor mange klubber følger kampene. Nogle af de ting, Rasmus kan, er på et meget, meget højt niveau. Men om der sker noget, må tiden vise. Indtil videre kalkulerer vi med, at Rasmus spiller i OB.
Hvad er indstillingen til et salg - kun et år tilbage af kontrakten,
Hvis man skal sælge en spiller, er der tre parter, der skal være enige. Hvis det bliver aktuelt, tager vi en snak med Rasmus og hans agent om det, og ret meget, mere har jeg ikke kommentarer til.
Der har tidligere været intens interesse for Rasmus Falk fra både hollandske og tyske klubber, men også herhjemme har både FC København og Brøndby flere gange været nævnt som mulige destinationer for Rasmus Falk.
OB solgte for et år siden Bashkim Kadrii til FC København og året inden var Emil Larsens skifte til Brøndby annonceret, da et lægetjek satte en stopper for skiftet på grund af problemer med det ene knæ.
Jesper Hansen udelukker ikke igen at sælge en profil til en konkurrent i Danmark, men han lægger ikke skjul på, at han helst ser Rasmus Falk fortsætte karrieren i udlandet.
- I en salgssituation er det vigtige er, at alle tre parter finder det interessant og bliver enige om, at det er en god ide. Men jeg synes da, at Rasmus skal til udlandet for at få forløst det potentiale, som han har. Men jeg udelukker ikke noget. Det er jo en dialog, som parterne skal have og blive enige om, lyder det fra sportsdirektøren.
Rasmus Falk har spillet 115 Superliga-kampe for OB og scoret 18 gange.