Det første tilfælde af coronavirus ser ud til at have ramt den danske Superliga. Ryan Johnson Laursen og hans kæreste viser tegn på sygdommen, skriver Sport Fyn.
OB-backen og kæresten Karen Emilie er derfor blevet sat i 14 dages hjemmekarantæne.
Læs også:Vraget af Kent Nielsen: Silkeborg-spiller vil væk hurtigst muligt
- Han er ikke blev testet for det, men de har blot fået at vide, at de skal blive hjemme i 14 dage. I realiteten ved jeg ikke, hvad det er, siger sportschef Michael Hemmingsen til Sport Fyn.
Ifølge mediet skriver Karen Emilie derimod på sin Instagram-profil, at parret er blevet ramt af coronavirus.
Læs også:Jens Hammer om Superliga-afslutning: Det her vil være det mindst uretfærdige
- Ryan og jeg har været og er smittet med corona, og symptomerne har været så svære at mærke til at starte med, at havde vi ikke været særligt opmærksomme til at starte med, så havde vi ikke opdaget det. Det er derfor, at vi skal blive hjemme allesammen. Fordi vi slet ikke ved, at vi er smittet før, er det for sent for vores omgivelser og dem der ikke må blive ramt. Så altså bliv hjemme, endnu en gang. Vi har det godt.
Ryan Johnson Laursen blev sat i karantæne for nogle dage siden, og Sport Fyn skriver, at han ikke har været i berøring med resten af OB-truppen, der ikke har været sammen siden midtugen.
Divisionsforeningen suspenderede 3F Superligaen tidligere på ugen, og søndag blev også holdtræningen forbudt.
Læs også:Hollandsk forsvarsspiller tør ikke forlade Viborg: Ville ellers gerne hjem ti...
Læs også:Randers-boss om økonomi: Det er et hårdt slag for fodbolddanmark
Læs også:Divisionsforeningen: Rart hvis EM bliver skubbet