Han har fået spilletid i alle sæsonens kampe for OB, men ikke én gang er Max Fenger startet inde for fynboerne i Superligaen i denne sæson. Og det er lidt svært at forstå, siger han selv i et interview med fanmediet OBstruktion.
Den 19-årige angriber fik ellers et gennembrud for OB i foråret. På 10 kampe i Superligaen scorede han fire mål og lagde op til yderligere tre, og især i Europa-slutspillet var Max Fenger flyvende for OB.
Læs også:Belgien udtager tidligere FC København-målmand
Men til trods for det flotte forår har Max Fenger altså måttet agere super-sub i denne sæson.
- Ja, det gør det måske lidt sværere at forstå. Hvis jeg havde spillet dårligt, kunne jeg have sagt ’fair nok’, men jeg føler egentlig, at jeg har gjort det godt, og så er det selvfølgelig svært at sætte sig ind i, siger Max Fenger til OBstruktion.
Læs også:Smertefri OB-angriber håber på comeback i 2020
I starten af sæsonen døjede den unge angriber imidlertid med en knæskade, som holdt ham ude, og samtidig startede Issam Jebali sæsonen som lyn og torden med fire mål i sine første tre kampe.
Max Fenger har spillet otte kampe med ét mål til følge i denne Superliga-sæson.
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Der er ingen bund i FC København
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 8. spillerunde
Læs også:Lindstrøm om sit drømmehug: Ramte den faktisk ikke perfekt