Både Raphael Dwamena og Saied Ezatolahi blev præsenteret i Vejle Boldklub torsdag, og de debuterede i en testkamp mod Viborg FF lørdag. Og det gjorde de med mål.
De kom således begge på tavlen i en målfest, der endte med et nederlag til Superliga-oprykkerne.
Læs også:Vejle-chef om ny trio: Normalt ville vi aldrig kunne hente dem
Viborg FF var nemlig helt og aldeles flyvende i første halvleg. Først kom Viborg i front ved Sebastian Grønning med et hovedstød efter et kvarters spil, og selvom Jacob Schoop udlignede umiddelbart efter, var der ikke meget, der gik Vejles vej i halvlegen.
Tobias Bech scorede således til både 2-1 og 3-1 kort efter, og før pausen gjorde Mads Søndergaard det også til hele 4-1.
Læs også:Vejle Boldklub tester tysk målmand
I anden halvleg blev Younes Bakiz fra Viborg udvist, da han modtog sit andet gule kort, og kort efter bragte Vejle spænding ind i opgøret. Alexander Milosevic, Raphael Dwamena og Saied Ezatolahi blev alle skiftet ind til deres uofficielle debut, og de leverede som sagt et godt indtryk.
Efter to minutter på banen scorede ghanesiske Dwamena til 2-4 med en afslutning fra tæt hold, og to minutter senere kom iranske Ezatolahi også på måltavlen med et hovedstød.
Superliga-oprykkerne scorede imidlertid ikke mere i opgøret, og de indkasserede altså et 4-3-nederlag. Vejle indleder Superliga-sæsonen mod AGF den 14. september.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Officielt: Vejle henter angriber i Levante
Læs også:Vejle Boldklub sender angriber til Kolding IF