En lang række problematiske ejerforhold har de seneste år martret dansk fodbold, men det skal være slut. Derfor lancerede Divisionsforeningen, der er klubbernes interesseorganisation, mandag et nyt regelsæt.

Her slås det fast, at man kan miste kontrakttilladelsen – altså retten til at skrive kontrakt med spillere – hvis nye ejere er dømt for økonomisk kriminalitet, konkursryttere, bettingselskaber, agenter, nationalstater eller har aktiviteter i lande med korruption, hvidvask eller terrorfinansiering.

Både formanden for Danske Fodboldfans, den internationale chef i Play the Game og formanden for Transparency International Danmark, som Tipsbladet bringer et interview med senere, er enige om, at Divisionsforeningen tager livtag med de rigtige problemer.

De nye regler gælder dog udelukkende ejerskifter. Dermed er de uden betydning for de nuværende klubejere i Superligaen og de tre divisioner.

– Regelsættet retter sig mod transaktioner. Det vil sige, at det pr. definition er fremadrettet, som det er nu, siger Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.

Hvorfor skal det ikke også gælde nuværende ejere?

– Det, vi gerne har villet kigge på her, er transaktioner. Så det er det, vi har lavet et regelsæt omkring.

Men hvorfor?

– Fordi det er en anden ting, hvis man begynder at regulære bagud på noget, der allerede er. I så fald er det i hvert fald ikke noget, man skal indføre med det samme. I så fald er det noget, man bliver nødt til at lave et længere indløb til.

– Det er også den juridiske rådgivning, vi har fået i forbindelse med det her: Hvis man vil begynde at kigge på noget sådan, så er det en mulighed at gøre det. Men hvis man skal gøre det, er man nødt til at gøre det med et længere indløb.

– Dels er der sikkert nogle juridiske problemstillinger ved, om man overhovedet kan gøre det. Om det overhovedet er lovligt at gøre noget sådan, når man er trådt ind på nogle andre betingelser. Men under alle omstændigheder vil man skulle have et længere indløb, så der for klubber, hvor det måtte have relevans, er tid til at rette for sig og komme på plads.

Populistiske gæt
Det er klubberne i Superligaen, 1. division, 2. division og 3. division, der udgør Divisionsforeningen, og som dermed har vedtaget reglerne.

Beskytter klubberne bare sig selv?

– Nej, det må bero på manglende indsigt i, hvordan sådan noget her fungerer. Vi har en erhvervsgren, som går meget videre end andre erhvervsgrene. Det bør man jo anerkende.

– For det andet omhandler det her transaktioner. Altså regelsættet kigger på transaktioner.

– For det tredje: Hvis man skal gøre noget sådan, og det kan man godt diskutere at gøre, og det kan godt blive et fremadrettet initiativ, at man gør noget sådan, når man har fået erfaringer med det her, så er det muligt, at det er en diskussion, man tager op fremadrettet.

Ifølge Claus Thomsen er reglerne ikke nødvendigvis i sin endegyldige version nu.

– Der er faktisk én diskussion, man kommer til at tage op i det her fremadrettet:Hvis den, der nu erhverver (ejerandele, red.), sidenhen bryder reglerne, kan man tage kontrakttilladelsen igen.

– Der er en af de ting, vi diskuterer nu: Hvad gør man, i fald nuværende ejere bryder de samme regler? Ikke at man skal begynde at godkende bagud, men når man taler fremtidige brud på de her regler. Altså nogle begår meget væsentlig økonomisk kriminalitet. Hvis man bliver dømt for det som ny ejer et halvt år efter, kan man godt tage kontrakttilladelsen tilbage. Skal det også gælde for nuværende ejere? Er det en relevant diskussion at have?

– Derfra og til at have en diskussion, der hedder: Skal man så underlægge alle ejerskaber i klubberne en eller anden gennemgang og kontrol, og så beslutter man sig for, hvilke ejerskaber der kan være og ikke kan være. Hvis man vil gøre noget sådan… For det første skal man tjekke, om det overhovedet er lovligt at gøre. For det andet vil det være en helt urimelig ting at gøre uden at længere indløbsperiode, hvor man kan indrette sig efter det.

Jesper Olsen fra Transparency International foreslår netop at indføre reglerne for nuværende ejere, men med en overgangsperiode.

– Det er fint nok, men vi går ind på et nyt område, og vi går længere end de fleste. Det er rimeligt i den her sammenhæng at få nogle erfaringer i stedet for at komme med populistiske gæt på, hvad man også kunne gøre.

Nej til offentliggørelse
Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse er formålet med det nye regelsæt "at skabe større transparens omkring ejerforhold i de danske klubber og beskytte fodboldens og turneringernes integritet."

Transparensen kommer dog ikke til at række til, at Divisionsforeningen lægger begrundelsen for sine afgørelse ud offentligt.

– Nej, det gør vi ikke, for den transparens, der skal være, er ind i fodboldsystemet, og oplysninger bliver behandlet fortroligt der, ligesom det gør i forbindelse med licensprocedurer og andet. Så nej, siger Claus Thomsen.

Reglerne gælder desuden kun for personer eller virksomheder med "væsentlig indflydelse". Det har Divisionsforeningen defineret som nogen, der sidder på mindst en tredjedel af stemmerettighederne i en klub.

– Det flugter med, når man opnår den ejerandel i børsnoterede selskaber, så skal man tilbyde at indløse aktier for de resterende aktiehavere, begrunder Claus Thomsen.

Hvorfor er pengene gode nok op til en tredjedel af indflydelsen, men derover vil man ikke have pengene ind?

– Det er, fordi det handler om væsentlig indflydelse i klubben eller ej. Det er en meget radikal ting at regulere ejerskaber og adgang til ejerskaber i det hele taget. Det er også meget vanskeligt at regulere, hvad der sker i børsnoterede selskaber, hvor aktierne er frit omsætlige. Så det, man regulerer, er væsentlig indflydelse.

– Det er også et spørgsmål om, hvad der juridisk kan lade sig gøre. Så er det et spørgsmål om, at der gælder frie markedsvilkår. Og så er det et spørgsmål om, at det, man gerne vil regulere, er væsentlig indflydelse. Det er ikke al øvrig omsættelighed af aktier, siger Claus Thomsen.

Nye SL-regler gælder ikke for nuværende klubejere