Video : Tipsbladet
Superliga

Nye regler rammer fodbold hårdt: Kun 500 mennesker til københavnsk derby

Regeringen lancerer en række restriktioner for Hovedstadsområdet. De omfatter blandt andet, at der kun må være 500 mennesker til stede til Superliga-kampe.

Det stigende antal smittede får nu konsekvenser for dansk fodbold. Navnlig derbyet mellem FC København og Brøndby IF bliver med et decimeret antal tilskuere - hvis nogen overhovedet.

Regeringen har således indført nye restriktioner for 17 kommuner i Hovedstadsområdet. De omfatter blandt andet, at der kun må være 500 personer i forbindelse med Superliga-kampe.

Det går i første omgang ud over FC Københavns hjemmekamp mod Brøndby IF på søndag, som er den eneste Superliga-kamp i de omtalte kommuner. Tiltagene træder i kraft på torsdag og gælder i to uger.

Læs også:AGF erkender: Fansene stod for tæt, og spillerne begik en fejl

Dermed kommer de også til at ramme Brøndbys hjemmekamp mod AC Horsens i tredje spillerunde. Hvidovre IF's og Fremad Amagers kampe i 1. division står også til at blive påvirket.

Superliga-restriktionerne er en del af en række nye regler for de 17 kommuner i Hovedstadsområdet. Foruden det begrænsede antal af tilskuere til fodboldkampe tæller de nye restriktoner ifølge DR:

  • Lukketiden for nattelivet bliver klokken 22.
  • Privatfester opfordres til at lukke klokken 22.
  • Der indføres krav om mundbind på restauranter, caféer og barer. Man må gerne tage mundbindet af, når man sidder ned.

Læs også:Superliga-analyse: Ståle Solbakken skal fikse FCK's katastrofale bundniveau

Det seneste døgn er der registreret 334 nye smittede i Danmark. Tallet ser ud til at være stagneret mellem 300 og 400 de seneste dage.

Læs også:Politiet foretager 13 anholdelser i forbindelse med københavnsk derby

Læs også:Andreas Maxsø afslører: Jeg var tæt på at skifte til denne klub

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 1. spillerunde