Tidligere på ugen fik den tyske tradionsklub stryg af FC Midtjylland med et 0-2-nederlag, og lørdag var det tid til flere danske hug, da Randers tog til den nordtyske millionby og vandt med 2-1.
Det var dog en kamp, som lignede noget, som skulle ende med et uafgjort resultat, men med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid viste Randers stor kynisme. Efter en fejl i opspillet nede omkring HSV's eget felt fik Randers sendt bolden over til André Rømer, som sendte bolden i kassen til 2-1.
Forinden var det da også Randers, der kom foran med 1-0 i opgøret, da Emil Riis efter en halv times spil af opgøret sendte et indlæg fra højresiden i netmaskerne.
Læs også:Randers-boss bekræfter: Er tæt på sommerens første indkøb
Hamborg-klubbens enlige scoring i kampen var dog lidt af en perle, da en lang bold fra bagkæden blev sendt op til 21-årige Manuel Wintzheimer, som headede bolden i mål fra kanten af feltet ved at styre den udenom Carlgren i Randers-målet.
Hele kampen mellem Hamburger SV og Randers FC kan desuden ses nederst i artiklen.
Næste opgave for Randers er en ny testkamp, hvor de skal møde AaB 29. august.
Læs også:Randers vil have ung HSV-spiller til prøvetræning
Første kamp i Superligaen for Randers' vedkommende er mod AC Horsens 13. september.
Læs også:AaB bruger eget datasystem til at finde nye spillere
Læs også:Randers vinder kampen om nigeriansk kantspiller