Ny OB-træner: Dumt at hænge med næbbet når man står i lort til halsen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Ny OB-træner: Dumt at hænge med næbbet når man står i lort til halsen

OB's nye cheftræner Jakob Michelsen fortæller, at han aldrig tidligere har oplevet en så dårlig sæsonstart, som den han har fået i OB.

I OB er det slet ikke gået, som man havde regnet med i begyndelsen af denne Superliga-sæson. Fynboerne har kun fået ét point efter fem kampe, og holdet er på sidstepladsen i landets bedste række.

Samtidig er det også de første fem kampe med Jakob Michelsen som OB-træner. For ham har han aldrig oplevet noget lignende.

Det fortæller han i et interview med B.T.

- I min trænerkarriere har jeg aldrig tidligere oplevet en så resultatmæssig turneringsstart. Men det er ikke sådan, at jeg synes, man skal have ondt af os. Vi ligger sidst. Det skal vi forholde os til, og så må vi arbejde benhårdt videre, siger han og fortsætter: 

- Tabellen lyver ikke, men det gør kampfacts heller ikke, og derfor må jeg sige, at det hele ikke er ad helvede til. Det nytter ikke, at vi graver os ned. Et gammelt ordsprog siger, at det er dumt at hænge med næbbet, når man står i lort til halsen, fortæller OB-træneren.

Næste opgave for OB er mod mestrene fra FC Midtjylland på søndag klokken 20.00