Ny FCN-spiller på plads i Danmark: De vil virkelig satse på ham
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Ny FCN-spiller på plads i Danmark: De vil virkelig satse på ham

Daniel Svensson har fuldført sit skifte fra Brommapojkarna til FC Nordsjælland, og når han har overstået sin coronakarantæne, er han klar til at træne med Farum-klubbens førstehold.

Tilbage i marts kom det frem, at FC Nordsjælland havde sikret sig den 18-årige venstre back Daniel Svensson i Brommapojkarna, og han er nu rejst til Danmark for at begynde et nyt liv i Farum, hvor han har underskrevet en kontrakt på fem år.

De næste 14 dage er ikke så travle for den unge svensker, der skal direkte i karantæne, men når den er overstået, begynder hverdagen i FC Nordsjælland, hvor han ifølge agenten skal træne med førsteholdstruppen fra dag ét. 

Læs også:Vil ikke forlænge: Forsvarsspiller forlader FC Nordsjælland

Det er en stor tillidserklæring, lyder det fra Daniel Svenssons agent Gustaf Grauers.

- Det er fantastisk godt for Daniel. Han har knap nok spillet seniorfodbold, og han har kun en håndfuld kampe i 1. Division (Sveriges tredjebedste række, red.) på bagen. De vil virkelig satse på ham, hvilket også understreges af den lange kontrakt, siger Gustaf Grauers til FotbollDirekt.

Læs også:FC Midtjylland forsøgte at hente en meget ung Mike Jensen

Daniel Svensson blev rykket op i førsteholdstruppen i Brommapojkarna i november, og han nåede at spille fire førsteholdskampe for klubben.

Det er uvist, hvor meget FC Nordsjælland har betalt for Daniel Svensson, men FotbollDirekt beskriver det som "et millionbeløb", og den svenske klub har da også tidligere udtrykt stor tilfredshed med aftalen.

- Vi ved, at han kommer til et uhørt godt miljø i FC Nordsjælland. De er ekstremt dygtige til at udvikle spillere. De har et ungt hold, og de satser på unge spillere, så derfor tror jeg, det er det rigtige miljø for Daniel. Vi er blevet godt kompenseret, og det var en forudsætning. Derudover findes der en god videresalgsklausul, sagde Peter Kisfaludy, der er sportschef i Brommapojkarna, til Fotbollskanalen i marts. 

FC Nordsjælland spillede søndag 0-0 mod AaB. 

Læs også:Solgt FCN-stjerne spiller, mens salgsemner spares: Han skal presses

Læs også:Ståle Solbakken har SMS'et med Ole Gunnar Solskjær

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud