Artiklen er fra Tipsbladets printudgave fredag den 17. februar
Alt det der med fodbolden begyndte faktisk for mange år siden nede i Rimini. Den italienske by er ellers mere kendt for sine badestande end for sit fodboldhold, og det var også det, der var grunden til, at den femårige Johannes Hoff Thorup var der med sin familie. Men det var ikke kun solen, der brændte den sommer i '94. Det samme gjorde fodboldfeberen i Støvlelandet, for nationens udvalgte var jo til VM i USA, og det blev et stort drama, der gjorde et uudsletteligt indtryk på den lille Johannes.
”Det er stadig et af mine bedste fodboldminder. Og det var jo så ulykkeligt. Voksne mænd, der græd, da Baggio sparkede det sidste straffespark over. Jeg var blevet lovet, at jeg kunne få min første fodboldtrøje dernede, og jeg tror, at mine forældre var overbeviste om, at jeg ville tage Brasiliens. Men så stod vi nede i forretningen, og jeg sagde, at jeg skulle have Italiens,” siger FC Nordsjællands nye og nu 33 år unge cheftræner – eller First Team Head Coach, som de kalder det i Farum.
Og den italienske oplevelse satte sig, ligesom fodbolden også gjorde det. Johannes Hoff Thorup begyndte med det samme i lokale FB – ”Preben Elkjærs klub,” som han siger – og spillede sammen med gode kammerater på et hold, der blev bedre og bedre, indtil de overraskende nåede hele vejen til et DM. Så gik holdet i opløsning. Spillerne var blevet for gode til det sjove, og Thorup tog med nogle af vennerne ud til AB, hvor drømmen om et liv som professionel dog hurtigt gik i opløsning.
”Vores lille slæng fra FB kom til AB med lidt vores egen måde at gøre det på. Vi elskede bare at spille fodbold, og så var der lige pludselig en træner, der skulle bestemme, hvor vi skulle løbe hen og alt sådan noget. Det passede os ikke rigtigt, så det var elitemiljøet, der fik mig til at trække stikket, og det er jo totalt spøjst, for nu kan jeg ikke forestille mig andet,” siger cheftræneren, der trods skuffelsen på banerne i Gladsaxe hurtigt fandt ud af, at fodbold stadig var vejen frem.
Det skulle bare være som træner i stedet for.
Så efter han som 19-årig blev student, vendte han tilbage til Italien. Officielt set på et halvt års sprogskole i Rom, hvor han da også fik undervisning i italiensk, men det var en anden del af kulturen, der for alvor trak i danskeren.
”Jeg så det også som en forberedende rejse. Jeg ville ikke starte som helt grøn og komme ind i en fodboldklub uden at vide, hvordan tingene hang sammen, eller hvordan man gjorde. Så jeg tog ud og så alt muligt. Og jeg var helt tændt på det.”
”Jeg tror ikke, der er det stadion i Serie A, jeg ikke har været på. Jeg tog færgen til Sardinien og toget ned til Cagliari for at se dem spille mod Milan. Så dem træne på stadion aftenen før og var rundt og se træning alle mulige steder. Simpelthen bare for at få et indblik i, hvordan den verden ser ud, og hvordan de håndterer det,” fortæller Nordsjælland-træneren, der trods sin unge alder fik åbnet en del døre.
”Jeg skrev tidligt til klubberne, og så forsøgte jeg altid at finde nogle telefonnumre. Så jeg skrev og ringede rundt til alle mulige og fik noget adgang. Jeg har været en pestilens for nogle af de klubber der. Fordi jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at komme indenfor.”
”Og i Italien er der jo hermetisk lukket alle steder. Der er vagter på ved alle indgange, så dit navn skal stå på en seddel, før du kan komme ind. Men det lykkedes heldigvis ret mange steder. Jeg var helt oppe at køre over at kunne komme ind og se en Juventus-træning. Og så var det 10 minutters opvarmning og 90 minutters standarder. Det var nok derfor, jeg fik lov, og der var heller ikke meget at hente i det, men derfor er det altid sjovt bare at komme indenfor.”
”Da jeg så kom hjem, sendte jeg ansøgninger rundt med spredehagl til københavnske klubber, og så bed AB på og inviterede mig ind til en samtale,” fortæller Johannes Hoff Thorup om de første skridt ud i den trænerverden, der i 2015 flyttede fra AB til FC Nordsjælland, hvor han var U-træner i de første seks sæsoner.
Men selv om han nu er cheftræner i en offensivt indstillet klub, har han stadig det italienske med sig. Han nævner Guardiola som det første navn blandt trænerforbilleder, og Eric ten Hags Ajax, som han besøgte i en uges tid, er også oplagt. Men så kommer italienerne.
”Jeg følger mere trænere, jeg synes er spændende med de hold, de har. Sarri var helt fantastisk, da han havde Napoli. Ten Hag i Ajax. Jeg synes, De Zerbi er fuldstændig fantastisk i Brighton nu, og i denne uge har vi også vores analytiker ovre at besøge Brighton. Bare for at se hvordan de gør tingene, og om vi kan hente noget inspiration i det.”
”Jeg kunne også rigtig godt lide Allegris første Juve-hold. Der rykkede han nogle ting defensivt. En høj bagkæde med enorm sideforskydning, som stadig indeholdt de zoneprincipper, han altid bruger. Det var et nyt niveau, og det var meget inspirerende. De vandt jo stort set alle deres kampe 1-0.”
”Det ser jeg et eller andet smukt i. At kunne holde nullet og bare lave en enkelt. Og så sætte sig op i bussen og køre hjem igen. Det siger jeg også til spillerne nogle gange. Lidt i sjov men også i alvor. ”Så er det i morgen. Så er det i bussen. Så er det clean sheet, score en enkelt, op i bussen og hjem igen.” Og så griner de, fordi de ved, hvor det kommer fra. Jeg har altid ment, at det er sådan, en udebanekamp skal håndteres,” siger cheftræneren og afslører dermed en sjælden forskel til hans forgænger Flemming Pedersen, hvis store drøm var at tage hjem med en sejr på 6-5.
”Ja, det ville han elske. Så ville han sidde der og smile, mens jeg ville tage mig til hovedet.”
Forandring uden revolutioner
Det er tirsdag på kunstgræsset i Farum, og der er fuld knald på Superligaens førerhold. Formen skal sidde 100 procent før søndagens forårspremiere mod bundholdet i Lyngby, så der bliver arbejdet igennem med en hård 11-mod-11-kamp på stor bane.
Teknisk direktør Flemming Pedersen står ude på sidelinjen med en bold under foden, som han også gjorde, da han var cheftræner, mens den nye chef har sat sig op på den koldeste plads i huset: pressepladserne i den evige skygge.
Men det er kun for at danne sig et overblik, og det kunne han også sagtens finde på, dengang han var assistenttræner under Flemming Pedersen fra sommeren 2021 frem til den 7. januar i år. Chefen går også forrest med at flytte rundt på de blå metalmænd, da træningen slutter med en voldsom øvelse, hvor de fem positioner (angribere, midtbanespillere, kanter, centerforsvarere og målmænd) bliver drevet rundt af syv forskellige trænere i øvelser, der får musklerne til at syre til.
Og som tidligere assistent med ansvar for spil uden bold, presspil og defensiven er det meget naturligt, at Johannes Hoff Thorup kører centerforsvarerne til det yderste, inden dagens anstrengelser endelig er forbi, og FCN-spillerne kan skrive autografer til de vinterferierende børn, der har fulgt træningen.
Men selv om han nu er blevet cheftræner, har han ikke tænkt sig at gøre som sin forgænger, der godt kunne lide at følge tingene på afstand, mens Thorup havde ansvaret for træningen. Det har han nemlig stadig, og det ansvar tager han med fornøjelse.
”Jeg er praktiker som træner. Det bedste, jeg ved, er at lave fodboldtræning. Det er mit hjertebarn, det kommer jeg ikke til at give fra mig,” som han siger det.
Så ansvarsfordelingen i træningen er uændret, selve træningen er stort set den samme, og man skal heller ikke forvente store revolutioner i spillet, når FC Nordsjælland lægger fra land søndag klokken 14 – hvilket også ville være mærkeligt, når Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup har arbejdet tæt sammen tidligere og den nuværende filosofi har ført holdet op på førstepladsen med et hul på tre point til Viborg og otte point ned til FC København på tredjepladsen.
”Det ville være et mærkeligt tidspunkt, og det ville være utroværdigt. Så havde jeg jo ikke givet nok af mig selv, hvis jeg gik ind og lavede rigtig meget om nu. Så havde jeg ikke været tro over for, hvad jeg synes,” siger den nye cheftræner, der i samarbejde med staben og folkene i kulissen selvfølgelig har lagt en plan for udviklingen på længere sigt.
”Jeg vil sige, at der er to spor i det, og det første er resultatsporet, hvor det er en ambition for os, at vi skal højere op i tabellen. Jeg kan ikke sætte tal på, men vi skal være med blandt de øverste hold i ligaen så ofte som overhovedet muligt.”
”Det kræver nogle præstationer, som er det væsentlige. Det er det andet spor. Vi skal have skubbet endnu mere til træningsmentaliteten heroppe, som i forvejen er rigtig god. Vi skal have spillerne helt derud, hvor de kan endnu mere, end hvad de går og tror, de kan.”
”Vi skal også have lagt noget psykologisk ind i de her spillere. Vi må godt vide, at vi er gode. Og vi må godt have en indstilling til tingene om, at vi er gode. At vi har store forventninger til det, vi gør. Og vi har forventninger, fordi vi ved, at kvaliteten er god,” siger Johannes Hoff Thorup om det, der lyder som en lidt mere selvbevidst og selvsikker stil med toppen som den klare og konstante ambition modsat fortiden, hvor Kasper Hjulmand drømte om at kunne holde på de store talenter lidt længere, men også måtte acceptere, at det var en del af klubbens politik at sælge.
”Ja, der er sket rigtig mange ting siden. Blandt andet med et nyt akademi, som også snart er klar til at kunne supporte med endnu flere spillere fra Egypten. Så vi har tre ben at stå på. Så vi er endnu mere konkurrencedygtige.”
”Og så er der selvfølgelig også den måde, vi ser det på nu, og blandt andet har kørt det her transfervindue på i vinter. Hvis tilbuddet er godt, så kigger vi på det, men det er ikke et behov. Vi vil godt forsøge at holde på spillerne. Også måske lidt længere, end vi tidligere har gjort, for at kunne rykke holdet og skubbe det lidt højere op i rækken. Det vil helt klart være vores ambition og noget, som vi kommer til at arbejde efter,” siger cheftræneren, der med udsigt fra førstepladsen dog alligevel måtte sige farvel til Efterårets Profil og topscorer Andreas Schjelderup, efter den 18-årige nordmand skiftede til Benfica for over 100 millioner kroner.
”En del af overvejelserne, blandt andet også med Schjelderup, var jo, at vi ville ikke gøre det, hvis vi ikke følte, vi kunne klare det. Uden at skulle dykke for meget ned i transferstrategien så har vi jo sagt ja tidligere, hvis tilbuddet har været godt nok. I det her vindue har der været flere overvejelser i spil. Så vi ville ikke gøre det, hvis vi ikke følte, at vi for det første kunne stå et mindst lige så godt sted, både med noget internt og noget eksternt, som kan komme ind og bidrage.”
”Så vi havde længe været i samtaler med Emiliano Marcondes. Jeg var for eksempel ovre at besøge ham i efteråret for lige at høre, hvor han var henne i sit hoved. Så vi vidste, at vi havde noget, der kunne være klar, hvis det skulle ske. Så mine tanker er egentlig, at vi er et ret godt sted, og vi føler, at vi er grundigt forberedt på det, der venter, uden at vi altid kan være helt klar over, hvad det lige præcis er,” siger Johannes Hoff Thorup som 33-årig cheftræner fra toppen af Superligaen.
Og det er en position, han er tryg ved at befinde sig i. For det har længe ligget i planerne i Farum, at han skulle være cheftræner for Superliga-holdet, og muligheden var der allerede i sommer, hvor han dog ikke følte, at setuppet var på plads til det på grund af blandt andet en manglende assistenttræner. Men det er det nu.
”Jeg har været cheftræner i langt de fleste år af mit virke som træner, så det er en rolle, som jeg finder mig ret fint tilpas i,” som han siger det.
Drømmen om Europa
Og hvad er ambitionen så for det forår, der venter, når man nu debuterer på toppen af ligaen?
”Målsætningen for os vil være, at vi skal ud og spille noget europæisk fodbold efter sommer. Og så har vi jo selvfølgelig den altoverskyggende målsætning om at kigge opad. Det er den måde, vi arbejder på i dagligdagen. Vi jagter hele tiden det, der er foran os. Så der vil det selvfølgelig være en førsteplads. Det vil være uambitiøst af os ikke at melde os i spil til den.”
”Ikke dermed sagt, at det hele krakelerer, hvis vi ikke opnår en førsteplads, men selvfølgelig så bringer vi os i spil til den. Men vi har vendt med spillerne og i truppen generelt, at ambitionen er at kunne komme ud og prøve at spille europæisk fodbold med de unge knægte her,” siger cheftræneren om en ambition, man sidst fik opfyldt med tre kvalifikationsrunder til Europa League i 2018.
Men når man nu ligger på førstepladsen, er det selvfølgelig mesterskabet, som omverdenen taler om, og det pres er man meget opmærksom på i Farum.
”Det er rigtig vigtigt for os at få klargjort spillerne til, hvordan man egentlig griber sådan noget her an. Det har vi brugt tid på på træningslejren, både med mig som budbringer men også med vores sportspsykolog, Troels Thorsteinsson. Og det er ikke ret anderledes end det, vi altid gør. At hverdagen er det vigtigste. Det primære. Det vi gør fra dag til dag.”
”Og så ved vi godt, at det går lidt op og ned i fodbold. Vi kan godt tabe i foråret, og der skal nok komme nogle svære kampe og nogle kampe, hvor vi ikke føler, at det glider, som vi gerne vil. Det er en præmis, og sådan er det. Men vi har trænet på, hvordan vi kommer til at håndtere det, og hvordan vi skal gribe det an. Og der er dagligdagen det altafgørende for os,” siger Johannes Hoff Thorup, der heller ikke selv har noget problem med det pres, der utvivlsomt dukker op første gang før kampen mod Lyngby og igen lige efter.
”Jeg har det fint med at svare på de spørgsmål, der kommer. Jeg har en kæmpe interesse i Superligaen, og jeg er glad for, at der er rigtig mange andre, der også har en interesse i Superligaen, og jeg synes, det er helt på sin plads, at vi kan få nogle spørgsmål om, hvad der rører sig.”
”Og jeg ved jo også godt, at når dagligdagen starter, så har jeg en rolle, men der er så mange andre, der også er med i det her projekt. Det hele står og falder ikke med min præstation. Vi er rigtig mange, der skal løfte det her. I sidste sæson, hvor det gik lidt sværere, end hvad det gør nu, så var vi rigtig mange, der løftede, og i den her sæson, hvor det går lidt bedre, er vi også rigtig mange, der løfter det,” siger cheftræneren.
Fødselsdag og debut
Men når klokken bliver 13.55 i Lyngby på søndag, vil tv-kameraerne og de fleste blikke nok rette sig mod den nye mand på FC Nordsjællands del af sidelinjen. Det er et øjeblik, der kan gøre de fleste et år ældre, og det bliver Johannes Hoff Thorup også: Han debuterer nemlig på sin 34 års fødselsdag. Men hvordan tror han, at han har det, lige før det går løs?
”Jeg håber, jeg har nået at få et stykke kage inden og måske også lige drukket en kop kaffe med min søde kæreste og min lille pige. Men det bliver nok en forholdsvis hurtig fødselsdag. Og så er det afsted mod Farum og så Lyngby bagefter.”
”Jeg tror, jeg har det ganske udmærket. For det har jeg egentlig altid haft på kampdage. Der har vi gjort, hvad vi kan, og vi har forberedt os fuldstændig, som vi skal. Og så er det op til spillerne at slippe det løs. Jeg er tryg og rolig nok til at vide, at hvis vi så ikke lykkes resultatmæssigt, så må vi på træningsbanen igen og gøre det så godt som overhovedet muligt. Og hvis vi lykkes, så skal vi faktisk gøre præcis det samme. Så skal vi på træningsbanen igen.”
”Men jeg har det egentlig ganske okay under kampene. Så det tror jeg, både jeg har 13.55, og det håber jeg også, at jeg har 15.55,” siger cheftræneren, der helt sikkert kommer til at fylde mere end den tilbagelænede Flemming Pedersen på sidelinjen.
For Johannes Hoff Thorup lader sin stemme høre undervejs for at dirigere spillerne frem mod den sejr, som de fleste nok forventer, selv om den nye cheftræner også snakker om en tæt liga. Og Flemming Pedersens stemme vil også lyde blandt folket på bænken, men den kommer oppe fra tribunen, hvor han fremover vil sidde for at danne sig et overblik og sende det ned til folkene omkring hans afløser.
Så alt er klart til et fascinerende forår i Superligaen, hvor ligaens to yngste trænere lige nu vurderes til at stå forrest i kampen om det forjættede mesterskab. Og de to unge trænere kender endda hinanden, for de tog UEFA's PRO-Licens på det samme hold.
”Ja, jeg var på hold med Neestrup. Og med Hjalte [assistent Nørregaard]. Hele FCK-slænget faktisk,” siger Thorup med et smil.
Og FCK'erne holdt sig ikke for sig selv.
”Nej, vi talte en del sammen. Neestrup og jeg. Og vi kan også stadig finde på lige at ringe sammen. Det er noget af det, det giver. Et netværk. Og det er også spændende at høre, hvordan de griber nogle ting an i andre klubber. Det behøver ikke være ens det hele. Det kan være inspirerende.”
”Jeg ønskede ham tillykke med jobbet i sin tid, og vi talte også sammen efterfølgende, fordi der var noget planlægning. Og så snakkede vi sammen, da det blev officielt for mit vedkommende. Så har vi ikke talt sammen siden, men... Jeg synes, det er vigtigt, at man kan bevare noget netværk og lære lidt af hinanden også, selvom man ligger og konkurrerer mod hinanden i hverdagen. Det behøver slet ikke at være et lukket land for mig,” siger den nye cheftræner før forårets kamp mod den næstyngste og alle de andre.