FC Midtjylland er i dette transfervindue godt i gang med at udvide truppen med nye brasilianere. Allerede nu er Juninho og Charles kommet, og for sidstnævnte har gruppen af 'brassere' da ogås haft en betydning.
Det fortæller han i et interview om skiftet til dansk fodbold på FCM's hjemmeside.
- Det betyder meget, at der er andre brasilianere i klubben. Det gør mig fortrøstningsfuld, særligt efter jeg har mødt dem, og ved, at de er omsorgsfulde og hjælpsomme, siger midtbanespilleren og fortsætter:
- At flytte til et nyt land og en meget anderledes kultur, kan være en udfordring, så det vigtigt at have nogle der kan, og vil hjælpe, og det gør de (Paulinho, Evander og Junior Brumado, red.), lyder det fra Charles.
I sidste sæson var midtjyderne med i Champions League-gruppespillet, som de igen i denne sæson er i kvalifikationen til. Det er også noget, som har hjulpet på interessen for Charles.
- Jeg skiftede til FC Midtjylland på baggrund af den imponerende udvikling, som klubben har været i gennem de sidste år. Klubben har skabt et navn, som ankerkendes rundt om i Europa, og det vil jeg være med til at udvikle. Vi skal vinde det danske mesterskab, det er vores mål, og så skal vi spille i Europa hvert år. Og gerne i Champions League, fortæller brasilianeren.
Endnu har Charles ikke fået debut for FCM, men det kan måske komme mod AaB lørdag aften. Læs mere om kampen her.