Video : Tipsbladet
Superliga

Ny FC Midtjylland-angriber: Der var meget interesse fra andre klubber

Den nye FC Midtjylland-angriber var en ombejlet herre i sommerens transfervindue, fortæller han.

Luca Pfeiffer er ny mand i FC Midtjylland, efter at de forsvarende danske mestre kunne præsentere den tyske angriber på transfervinduets sidste dag.

Men midtjyderne var ikke de eneste, der var ude efter Luca Pfeiffers underskrift. Det afslører den tårnhøje tysker selv i et længere interview med Herning Folkeblad.

Læs også:Ny OB’er om sidste tid i FC Midtjylland: Det har været drænende

Da tyske medier i første omgang kunne skrive om FC Midtjyllands interesse, var Luca Pfeiffer nok ukendt for de fleste danske fodboldfans. Men efter en sæson med 15 mål og otte oplæg i 3. Liga i fjor var der rigeligt med interesse.

- Der har været meget interesse fra andre klubber denne sommer. Både fra tyske klubber og fra udlandet. Men da jeg hørte fra denne klub (FC Midtjylland, red.), måtte jeg gøre det. Det er jo en drøm for enhver fodboldspiller at spille Champions League, siger Luca Pfeiffer til Herning Folkeblad.

Læs også:Kommentar: Ikke kun dårlige resultater kostede Ståle Solbakken jobbet

Luca Pfeiffer tilføjer, at han selv hørte om interessen fra FC Midtjylland for knap to uger siden, og at han allerede havde et lille kendskab til klubben - blandt andet på grund af deres kamp mod Manchester United i Europa League i 2016.

Den 24-årige tysker, der måler 196 centimeter i højden, har fået en fireårig aftale med FC Midtjylland.

Læs også:Ståle Solbakken så ind fremtiden: Det er tid til en ny strategi

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Langt fra topholdene: Sådan har FCK gjort det i Superligaen i 2020