Video : Tipsbladet
Superliga

Ny AGF’er forhørte sig hos udlandsdansker: Han fortalte alt om klubben

Milan Jevtovic forhørte sig hos tidligere holdkammerat, før han skiftede til AGF.

I de kommende fire sæsoner kan Milan Jevtovic kalde sig AGF-spiller, efter at han tidligere på ugen blev præsenteret i den århusianske klub. Og før skiftet faldt officielt på plads, forhørte han sig hos en tidligere dansk holdkammerat. Det siger den serbiske kantspiller til BT.

Milan Jevtovic kommer til klubben fra serbiske Røde Stjerne, men han har tidligere spillet i skandinavisk fodbold hos norske Rosenborg – og her spillede han med flere danskere.

Læs også:Optakt: Brøndby IF - AaB

Både Mike Jensen, Nicklas Bendtner og Jacob Rasmussen spillede i klubben samtidig, og den 27-årige serber boede endda med sidstnævnte. Så da muligheden for et skifte til AGF bød sig, forhørte serberen sig om klubben hos Jacob Rasmussen, der i dag er på kontrakt i Fiorentina.

- Jeg talte med ham om AGF, inden jeg skrev under, og han fortalte mig alt om klubben. At det er en god klub, og at jeg ville komme til at elske byen, holdet og det hele, forklarer Milan Jevtovic overfor BT.

Jevtovic tilføjer samtidig, at han har et godt forhold til Nicklas Bendtner, som han kalder en en god fyr og en topspiller.

Foruden den danske trio spillede Milan Jevtovic også sammen med en nuværende AGF-spiller i Rosenborg i 2017. Backen Alex Gersbach var nemlig også en del af truppen, da den norske storklub vandt Eliteserien det år.

Læs også:Brøndby-talent har mod på mere: Vil gerne spille hele tiden

Læs også:Superligaens bedste: Casper Højer udfordrer Damsgaard

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud