AGF hentede i december den tidligere OB'er Mathias Jørgensen til Aarhus-klubben på en lejeaftale fra New York Red Bull, men af forsikringsmæssige årsager kunne han ikke træne sammen med holdet. I stedet måtte han gøre det for sig selv.
Nu er AGF'erne kommet på den anden side af vinterpausen, og derfor må han nu godt være med. Det var dog en prøvelse for Jørgensen i den første tid, erkender han i et interview på aarhusianernes hjemmeside.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
- Jeg har bare lyst til at komme i gang. Det var lidt anstrengende at løbe ved siden af og kunne se, at de andre sluttede så godt af og havde det så godt sammen i et sindssygt godt sammenhold, siger han og fortsætter:
- Men det tog de jo med ind i omklædningsrummet, så man følte sig godt tilpas derinde. Men nu er det rart igen at være i gang og kunne spille noget bold med dem, lyder det fra Mathias Jørgensen.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
Det blev til i alt syv dage for den nye AGF-spiller, inden klubben gik på vinterpause, og det var godt for ham at møde de nye holdkammerater lidt på forhånd, forklarer han.
- Det var en rigtig god løsning for os allesammen i forhold til, at jeg kom ind og lærte drengene at kende og kunne møde dem allesammen, så jeg ikke startede op med at sige, hvad jeg hedder, fortæller Jørgensen, som glæder sig over, at man bare kunne gå direkte i gang igen efter ferien.
20-årige Mathias Jørgensens lejeaftale med AGF gælder resten af denne sæson.
Læs også:AGF’s nye angriber om modtagelse: Det er jeg meget positivt overrasket over
Læs også:Superliga-klub ramt af corona-kaos: Flere spillere i isolation
Læs også:AGF sælger Nicklas Helenius til 1. divisionsklub