Video : Tipsbladet
Superliga

Ny AaB-træner: Der er meget at arbejde med

AaB's nye cheftræner, Martí Cifuentes, er i gang med at implementere en række nye idéer i mandskabet.

Det tager tid at sætte sit præg på holdet, når man som ny træner kommer ind i en klub.

Det fortæller AaB nye spanske cheftræner, Martí Cifuentes, der efter en god håndfuld træninger så sit mandskab tabe 3-1 mod Randers FC i en træningskamp onsdag.

Læs også:Højbjerg om Tottenham-start: Det her motiverer mig

- Der er meget at arbejde med. Men det handler ikke om træningskampen mod Randers. Når man introducerer nye idéer, og der kommer en ny træner, tager det tid.

- På et individuelt plan passer formationen (4-3-3, red.) godt. Jacob Friis og Peter Feher har gjort et godt stykke arbejde, og det handler om at få rytmen tilbage i holdet, lyder det fra den tidligere Sandefjord-træner til Nordjyske.

Læs også:EM-chef afslører: Det her kan forhindre fodbold-EM i København

Ifølge Cifuentes er det særligt omgangen med bolden, når man møder en modstander, der presser højt, der skal arbejdes på i det nordjyske.

Forude venter to træningskampe mod henholdsvis FC Midtjylland og Lyngby, før sæsonen starter op igen.

Læs også:To AaB-profiler nærmer sig comeback

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:SIF-spiller fik comeback efter 18 måneder: En sejr for mig og familien